Store forandringer katastrofe for arbejdsmiljø


Af Ulla Oppermann Blankholm

Politi, domstole og skattevæsenet er de institutioner i det offentlige, der har oplevet det allerhøjeste forandringspres i de senere år, og det har haft stor betydning for arbejdsmiljøet.

Cirka 75 procent af de offentlige ansatte HK’erne har oplevet betydelige forandringer på deres arbejdsplads i løbet af de seneste to år. Det allerhøjeste forandringspres har medlemmerne inden for politi, domstole og skattevæsenet oplevet, og det har ifølge en undersøgelse fra HK, resulteret i store belastninger for de ansatte. Det er første gang, der er lavet en repræsentativ undersøgelse af HK’ernes arbejdsmiljø, og de store forandringer er et af temaerne i undersøgelsen.

”Man har ikke været gode til at informere de ansatte undervejs, hvilket har resulteret i store belastninger,” lyder det i rapporten, der er skrevet af Tage Søndergård Kristensen, der er sociolog og dr.med.
Han har forsket i arbejdsmiljø siden 1976 og blandt hans vigtigste områder er; kvinders arbejdsmiljø, arbejde og stress – og desuden arbejdsmiljø og hjertekarsygdomme. Han skriver i undersøgelsen, at forandringer set fra et arbejdsmiljø-synspunkt altid vil udgøre en potentiel belastning.

”Uanset om forandringerne rent faktisk medfører de ønskede forbedringer eller ej, vil selve forandringsprocessen kræve mange ressourcer,” lyder det.
Der skal blandt andet bruges ressourcer i forberedelsesfasen til planlægning, møder, indsamling af informationer, høringer, drøftelser osv., men ofte er der afsat for få ressourcer til at gennemføre forandringerne på en tilfredsstillende måde. Det gælder både tid og penge.

Dårligste arbejdsmiljø
Ansatte hos politi/domstole, Skat og desuden ansatte hos kontorer i kommunerne har oplevet mange forandringer i kølvandet på forskellige reformer, og de svarer, at de har en lav forudsigelighed i deres arbejde.

”Netop disse tre offentlige områder er blandt dem, der har det dårligste arbejdsmiljø i undersøgelsen. Ingen af dem har en eneste ”top fem placering”. Til sammenligning har Post Danmark og de statslige kontorer tilsammen 11 topplaceringer,” skriver Tage Søndergård Kristensen.

Undersøgelsen bygger på svar fra lige under 2.000 HK’ere, og de er blandt andet blev spurgt om deres tilfredshed med ledelsens håndtering af forandringerne – og graden af medarbejderindflydelse. Ansatte inden for Skat og luftfart har den dårligste placering, hvor man både har lav tilfredshed og lav indflydelse. Hos politiet/domstolene og i forsvaret har man også haft meget lav indflydelse, men tilfredsheden er en smule højere end gennemsnittet for hele HK.

Tage Søndergård Kristensen konkluderer, at der er store udfordringer i forandringer, men at det kan gøres på mange forskellige måder. Rent faktisk kan det lade sig gøre at gennemføre omfattende forandringer og samtidigt score højt på forudsigelighed, tilfredshed og indflydelse på ændringerne. Post Danmark, som også har gennemført mange forandringer, er et godt eksempel, hvor man har kombineret processen med høj forudsigelighed, høj indflydelse og høj tilfredshed hos medarbejderne.

Seks guldkorn
Tage Søndergård Kristensen mener, at man godt kan gennemføre en forandringsproces på en god måde, hvis man blandt andet har tænkt over seks vigtige punkter – de seks guldkorn, som han kalder dem:

  • Indflydelse: Har de ansatte været hørt? Har man taget idéer fra dem alvorligt – og har de haft indflydelse på egne forhold?
  • Mening: Har man forklaret formålet med forandringen? Står formålet i det hele taget klart for beslutningstagerne?
  • Anerkendelse: Sørger man for, at de ansattes indsats i forandringsprocessen belønnes og anerkendes?
  • Social støtte: Bliver der givet hjælp og støtte til dem, der eventuelt mister deres arbejde?
  • Forudsigelighed: Giver man de rigtige informationer på de rigtige tidspunkter? Sørger man for, at de ansatte kan nå at forberede sig på den nye tilstand?
  • Krav: Afsætter man de relevante ressourcer til forandringsprocessen. Anerkendes det, at en forandring i sig selv udgør et krav?

Hvis du vil læse undersøgelsen i sin fulde længde, kan du finde den på www.hk.dk, hvor du kan downloade den gratis.

Undersøgelsen af HK’ernes psykiske arbejdsmiljø:
Det er første gang, der er lavet en repræsentativ undersøgelse af HK’ernes psykiske arbejdsmiljø. 1.981 medlemmer har ladet sig telefoninterviewe i februar og marts 2009.

Svarprocenten er høj – 78 procent. Resultaterne er gjort op for hvert af de 30 områder med HK-ansatte.

Medlemmerne svarede på spørgsmål om:
- Krav – arbejdsmængde, arbejdstempo og følelsesmæssige krav i jobbet
- Indflydelse i arbejdet
- Mening i arbejdet
- Social støtte fra overordnede og kolleger
- Belønning i form af anerkendelse
- Forudsigelighed
- Tillid og retfærdighed