”Vi er en international organisation, og koncernsproget er engelsk, så det mestrer du i skrift og tale.”
Sådan lyder et af kravene ofte i et jobopslag, men ikke alle taler engelsk uden at slå knuder på tungen, og det betyder, at vigtige nuanceforskelle i sproget kan gå tabt – at magtbalancerne mellem forskellige medarbejdere kan forskydes, og at der i værste fald kan smutte ordrer ud af hænderne på virksomhederne.
Ifølge sprogeksperter er det kun ganske få danske virksomheder, der har en egentlig sprogpolitik på deres arbejdsplads.
”Den generelle tendens er, at det ikke bliver problematiseret overhovedet. Det er noget, ledelsen forventer, at medarbejderne kan, og medarbejderne oplever det som uproblematisk. Men når man kradser lidt i overfladen viser det sig, at der er problemer forbundet med det,” siger Astrid Jensen, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet i en artikel i Berlingske Tidende den 29. december 2010.
Hun har sammen med to andre forskere interviewet en række chefer og medarbejdere i en række danske virksomheder om deres koncernsprog – som led i et større europæisk forskningsprojekt.
”Mange virksomheder skriver i jobopslag, at ansøgere skal kunne tale engelsk – måske på forhandlingsniveau, men det er ikke noget, de nødvendigvis har en klar politik for eller tester. Nogle steder føres samtaler på et meget lavt niveau, for at alle kan være med, så sproget ender næsten med at være en slags børnehavesprog,” siger hun.
Hul retorik?
I 2005 satte Esben Slot Sørensen sidste punktum i sit speciale ”Our Corporate Language is English – An Exploratory Survey of 70 DK-Sited Corporations’ Use of English”, og i den forbindelse fandt han også ud af, at mange virksomheder ikke har en politik inden for deres koncernsprog, og skrev dengang på Kommunikationsforum.dk:
”Fraværet af en kollektiv opfattelse af begrebet indikerer, at dansk erhvervslivs tilgang til koncernsprog bygger på best practice. Er det blot hul managementretorik, eller giver det alligevel mening at tale om et egentlig koncernsprog? Spørger man dansk erhvervsliv, så kvitteres der ofte med en idealiseret og meget diffus forestilling om, hvad koncernsproget skal regulere snarere end en konkret nedfældet politik på området. En virksomhed må nødvendigvis starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi gerne vil opnå ved at indføre et koncernsprog?”
For det er måske ikke nødvendigt, at en lang række af virksomhedens interne rutiner, som fint kan klares på dansk, skal udføres på et fremmed sprog. Men formålet? Hvad er det? Det kan ifølge Esben Slot Sørensen være at opnå global manøvredygtighed, men det kan også være en platform, som fungerer som løftestang for integrationen mellem to eller flere virksomhedskulturer ved virksomhedsopkøb eller fusion. Desuden kan formålet være at tiltrække højtuddannede uden for landets grænser med virksomhedens koncernsprog.
Global åbning
Selv om der altså er lang vej igen for virksomhederne i forhold til deres koncernsprog, så mener Esben Slot Sørensen, at indførelsen af engelsk som koncernsproget i flere og flere virksomheder i Danmark vidner om en global tankegang.
”Langt størstedelen af de danske virksomheder, der hævder at have engelsk som koncernsprog har hverken udlændinge i bestyrelsen, topledelsen eller ejerkredsen endsige konsensus om, på hvilke organisatoriske niveauer engelsk fortrænger dansk som primært arbejdssprog. Alle disse forhold til trods, så vidner indførelsen af engelsk som koncernsprog om ikke andet om en generel forberedelse til overgangen til en global organisation.”
Du kan læse Esben Slot Sørensens speciale her: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/our-corporate-language-is-english.
