25-årige Trine Birkemose Hansen vågnede i august sidste år ikke længere op til en ny dag i selskab med computeren og jobansøgninger. Den næsten nyuddannede pædagog var nemlig kommet i syv ugers jobrotation som pædagog i Bolbro Børnehus i Odense. Her afløste hun den 57-årige pædagog Anne Christiansen, som startede på diplomuddannelsen i inklusion på University College Lillebælt. Kort sagt en jobrotation til glæde for dem begge – og for institutionen.
”Det er win-win-win. Jeg får opkvalificeret mit personale uden at gå på kompromis med den pædagogiske kvalitet i dagligdagen. Jeg har ikke tidligere haft økonomi til at sende mine medarbejdere på efteruddannelse, men med jobrotationsordningen koster det peanuts at ansætte en pædagoguddannet vikar som afløser. Typisk vælger man nok en billigere medhjælper, så man lige akkurat kan holde snuden oven vande og passe børnene, mens ens faste personale er på skolebænken,” siger Lonnie Hass Weiglin til fagbladet Børn & Unge.
Hun er leder af Bolbro Børnehus og mener, at der er en verden til forskel, når vikaren er pædagoguddannet frem for en medhjælper eller en ufaglært i løntilskud. Det er ikke kun i Bolbro Børnehus, at man har fået øje på muligheden for jobrotation, som ellers har ligget i dvale siden 1990’erne.
Jobrotation særligt attraktivt blandt pædagoger
Pædagoger står for over halvdelen af de projekter, som sidste år fik penge fra en særlig pulje til jobrotation. Faggrupper med kort eller lang uddannelse kan søge en pulje i Arbejdsmarkedsstyrelsen, og pædagogerne var ifølge Børn & Unge altså en klar højdespringer blandt ansøgerne.
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen skal anvendelsen af jobrotation udbredes og styrkes. ”Jobrotation er et godt redskab til at få opkvalificeret faste medarbejdere i en virksomhed, uden at virksomheden behøver at mangle arbejdskraft. Jobrotation er samtidig en indlysende mulighed for ledige for at komme godt ind på en arbejdsplads,” lyder det på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Kun få har ellers brugt muligheden
Det er kun få, der har brugt muligheden for jobrotation de seneste år. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, ifølge Information, at der i 2011 kun var 471 såkaldte helårspersoner i jobrotation.
”Man har systematisk fra myndighederne og politikernes side nedprioriteret uddannelse. I 10 år har man forsøgt at få de ledige i arbejde med kontrol og aktivering. Det har ikke virket. Derfor er det en ny filosofi som regeringen lægger frem nu, hvor man satser mere på uddannelse og vil bruge jobrotation aktivt,” sagde Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet – til Information sidste år.
Han tror dog ikke, at jobrotation på den korte bane vil løse regeringens udfordringer med at skabe flere job, sådan som den formentlig ønsker. Dog mener han, at det kan sætte en bevægelse i gang, hvilket er positivt. Især peger han på, at dem, der har været ude af arbejdsmarkedet i lang tid – eller aldrig er kommet ind – nu får en chance.
