Japansk kampteknik har reduceret antallet af voldsepisoder i busserne



80 buschauffører fra de mest belastede linjer i København har været på kursus i den japanske kampteknik Aikido. Effekten er helt tydelig.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Søren Bidstrup

De fleste har hørt rådet som barn eller selv givet det videre til egne børn: Hvis der er en, der driller, så skal du bare ignorere ham eller hende, for så stopper vedkommende. Rådet er meget tæt på at forklare, hvad den japanske kampteknik Aikido går ud på. Ordet ”Aikido” oversættes bedst til ”den harmoniske krafts vej,” og det er den vej, 80 buschauffører fra de mest belastede buslinjer i København nu følger, når de er på arbejde i Arriva. De har alle været på et seks-otte ugers kursus i Aikido og med god grund: Vold og overgreb er ifølge Søren Bidstrup, der er sikkerheds- og miljøkoordinator i Arriva, en af de største grunde til arbejdsskader blandt buschaufførerne.

”Vi havde gennem nogle år set en udvikling i voldsepisoder, som ikke var specielt positiv, og så syntes vi ikke, at traditionel konflikthåndtering hjalp noget,” siger Søren Bidstrup og tilføjer, at Arriva i 2012 etablerede et projekt i samarbejde med konsulentvirksomheden Team Arbejdsliv, hvor de med penge fra Forebyggelsesfonden lavede et særligt konflikthåndteringskursus baseret på filosofien fra kampkunsten Aikido.

”Vi målte antallet af voldsepisoder i omkring et år, inden chaufførerne kom på kursus, hvor antallet var cirka 30 registrerede konfliktsituationer. Efter kurset var der i en periode på cirka et år kun seks episoder, hvoraf fem var blevet yderst begrænset på grund af kendskabet til Aikido. Generelt har vi efter kurset set, at de ubehagelige episoder er faldet med 20 procent,” siger sikkerheds- og miljøkoordinatoren og uddyber, at sygefraværet blandt chaufførerne også er dalet.

Alternativ til kæmp eller flygt

Ifølge Søren Bidstrup, der selv har kørt bus, lærte man blandt andet på kurset, at der er et alternativ til den klassiske konflikthåndtering, hvor ens hjerne fokuserer på enten at kæmpe eller at flygte.

”For der er et alternativ. Hvad hvis du nu siger, at du slet ikke vil være med? Det er egentlig det, Aikido handler om – det handler ikke om, at man lærer at slå. Det handler om, at du rent mentalt siger, at du ikke vil være en del af den her konflikt og ikke vil lade en anden tvinge dig ind i en konflikt, og derfor lærte vi også at fokusere på vores åndedræt og på den måde skabe ro, der kan komme en til gavn i tilspidsede situationer,” siger Søren Bidstrup og tilføjer:

”Når det er sagt, så lærte vi også nogle simple forsvarshandlinger, så man for eksempel kan undgå at blive slået i hovedet med en flaske.”

Søren Bidstrup mener, at de fleste, der på den ene eller anden måde har med offentlig betjening at gøre; politi, socialrådgivere, sygeplejersker og andre former for behandlere, ville have god gavn af at lære konflikthåndteringsfilosofien Aikido.

Ville jeg have håndteret det anderledes?

Søren Bidstrup har selv været forskånet for voldelige hændelser i sit arbejdsliv som buschauffør, men han har skullet hjælpe mange tilbage på arbejde efter overfald. Særligt én hændelse ville han måske også have håndteret anderledes, hvis han på det tidspunkt havde kendt til Aikido.

”Jeg fik smidt en mand, som havde opført sig meget uheldigt, ud af bussen og syntes egentlig, at jeg havde håndteret situationen godt og kørte derfra med en god smag i munden. Jeg havde følelsen af, at jeg havde vundet. Manden valgte desværre at tage den næste bus, hvor han udsatte den kvindelige chauffør for grov vold. Havde jeg nu håndteret det på en anden måde, kunne jeg måske have undgået, at det var sket,” siger Søren Bidstrup og tilføjer, at episoden har gjort, at han har gået så meget op i Aikido.

Han har kun oplevet, at chaufførerne har været tilfredse med kurset i Aikido – og en evaluering af forløbet viste, at 97 procent var ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med kurset.

Publiceret 2016-07-01


Seneste artikler

Vi ringer, når vi har brug for dig
Vi ringer, når vi har brug for dig
En stigende europæisk arbejdsstyrke er nødt til at tage usikre, løse job – i nogle lande i form af 0-timers kontrakter, andre steder som midlertidige ansættelser og lignende.
Indrykket 1. september på Industri og håndværk
Kæmpe lønforskel blandt kollegaer i fødevarebranchen
En slagteriarbejder og en mejeriansat tjener i gennemsnit lige på den anden side af 30.000 kroner om måneden, mens en butiksslagter kun tjener 23.180 kroner.
Indrykket 1. august på Industri og håndværk
Rita uddannede sig under sin ledighed
Det var som at få en spand iskoldt vand i hovedet, da Rita Roth Sørensen fik en fyreseddel fra sin arbejdsplads. Da hun var kommet sig, tog hun en uddannelse og blev faglært.
Indrykket 1. juli på Industri og håndværk
Flere kvinder på vej ind i byggebranchen
Antallet af kvinder i bygge- og anlægsbranchen er stigende. I 2016 fik 508 kvinder en praktikpladsaftale – det er 20 procent flere end forrige år.
Indrykket 1. juni på Industri og håndværk
Byggekoordinatorerne er kommet stærkt ud på arbejdsmarkedet
Første hold byggekoordinatorer kom ud på arbejdsmarkedet sidste år. Alle er i job i dag – halvdelen havde job, før de var færdiguddannede.
Indrykket 1. maj på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.