De andre har svært ved at levere det, Jobindex gør

Frederikssund Kommune har i en årrække arbejdet med kommunens visuelle identitet, og når kandidaterne møder en jobannonce fra Frederikssund, skal de ikke være i tvivl om, hvor den kommer fra. Det stiller krav til den grafiske opsætning. Samtidig vil kommunen have kvalitet, fleksibilitet og en god pris. Og det kan ingen anden levere. Derfor bliver Jobindex genvalgt år efter år.

De 3 vigtigste fordele

Webmaster i Frederikssund Kommune Kenneth Jensen:

”Når kandidaterne møder en jobannonce fra os, skal de ikke være i tvivl om, at det er os”

”Vi valgte Jobindex igen, fordi andre har svært ved at levere den grafiske opsætning, vi vil have”

”Vi behøver ikke annoncere andre steder, vi får kvalitet, fleksibilitet og det grafiske til en god pris”

Frederikssund Kommune kommunikerer meget i billeder, og det er noget, kommunen ønsker at videreføre helt ud i jobannoncerne. Derfor gik kommunen målrettet efter en leverandør, der kunne sikre en løsning med det grafiske i fokus. Og da Kenneth Jensen, webmaster i Frederikssund Kommune, skulle vælge leverandør tilbage i 2010, rasede krisen og antallet af rekrutteringer styrtdykkede til 100 i en kommune med cirka 4500 ansatte. Her blev Jobindex valgt til. Og sådan har det været hvert år siden da.

”Jeg måler, når vi skal genforny aftalen. Vi tester stillingsopslag hos andre, der har budt ind hos os, for at lave statistik – vi ser på target rate og hvor mange, der ser opslagene på de forskellige andre portaler. Det er klart, at vi nogle gange skal ud på fagportaler, hvis vi fx skal finde en overtandlæge. Men erfaringen viser, at væsentligt flere ser annoncen hos Jobindex,” siger Kenneth Jensen.

Det visuelle er kardinalpunktet

At det netop er det grafiske, der gør udslaget for Frederikssund Kommune, lægger Kenneth ikke skjul på.

”Vi går meget op i vores visuelle identitet. Det har vi fokuseret på gennem en årrække. Det har været et kardinalpunkt, at vi kunne få Specialopsætning af vores annoncer. Men også at vi kunne få en præsentation af os på Virksomhedsprofilen. Vi genvælger Jobindex, fordi andre har svært ved at levere den grafiske opsætning, vi vil have. Og hele den pakke kan vi få hos Jobindex” siger han.

Bag leverandørvalget ligger mange vigtige tanker omkring kommunens branding, og det er helt ned i detaljerne, de lægger vægt på genkendelse.

”Når kandidaterne møder en jobannonce fra os, så skal de ikke være i tvivl om, at det er os – den skal fremstå i vores skrifttype, med vores grafiske elementer, i vores farver. Og så kommunikerer vi meget i billeder. Det har vi mulighed for i Specialopsætningen – med billeder i friser, fx topfriser. Vi kan lægge et billede på, der passer til lige denne her type job. Det er noget, jeg er gået målrettet efter,” siger Kenneth.

Kandidaterne kommer

Rekrutteringerne i kommunen sker decentralt, og selv om Kenneth ikke selv sidder hands-on med rekrutteringerne, ved han, at hans rekrutteringskollegaer får, hvad de skal bruge.

I Frederikssund Kommune betragter man den Visuelle Jobannonce som mellemtingen mellem Reportageannoncen og en Profilannonce.

”Jeg ville høre, hvis jobannoncerne ikke virker. Så det er positivt, at jeg ikke hører noget, for det er et tegn på, at vi får de kandidater, vi skal bruge. Basisopgaven er løst, vi behøver ikke annoncere andre steder,” siger han og afslutter:

”Jeg har talt med en del kandidater, som synes, annoncerne ser stilrene og moderne ud. Det er de måske ikke lige vant til fra en kommune.”

Disse løsninger benytter Frederikssund Kommune

Skal vi også hjælpe din virksomhed med at blive mere synlig og attraktiv overfor kandidaterne?

Så kontakt os på tlf. 38 32 33 55