Ud med forandringsparathed - ind med forandringsglæde


Ud med forandringsparathed - ind med forandringsglæde

af Alexander Kjerulf fra Projekt Arbejdsglæde

Hvis jeg havde en krone for hver artikel på nettet, i aviser og i magasiner, som starter med ordene "Verden forandrer sig, og forandringerne kommer hurtigere og hurtigere", så var jeg en rig mand. Det samme gælder med en krone for hver artikel eller bog, som indeholder ordene "Det eneste konstante er forandringen."

Det er blevet en slidt kliché med al den forandring - men derfor kan det godt være rigtigt. Bare tænk fusioner, outsourcing og kommunesammenlægninger. Eller på de interne forandringsprojekter der findes på alle arbejdspladser: Nye IT-systemer, nye arbejdsgange og processer, nye kunder og markeder og meget, meget mere.

Så med al den forandring der sker løbende, er vi jo blevet rigtig gode til det, ikke? Ikke? Nå, ikke! Hvornår har du sidst hørt nogen sige "Vi har lige gennemført et større forandringsprojekt i min organisation, og det gik kanon! Alt klappede, vi overholdt tidsplanen og budgettet, og alle syntes det var en spændende og sjov proces. Vi glæder os faktisk rigtig meget til det næste forandringsprojekt". Nej, vel?

En undersøgelse refereret i Harvard Business Review fortæller, at 70% af alle forandringsprojekter i virksomheder fejler. En dansk undersøgelse viser, at 75 pct. af de danske virksomheder mener, at forandringsparathed er den vigtigste konkurrenceparameter, men at 52 pct. af lederne vurderer, at de ikke lever op til det krav. Vi lader tallene står et øjeblik.

Forandringsparathed er udnævnt til tidens løsen. Mennesker og organisationer skal være forandringsparate. Men der er to ting galt med det begreb:

  1. Det er for passivt. "Jeg sidder her på min stol, parat til forandring. Bare kom med forandringen, jeg er klar". Der ligger ikke meget initiativ i at være forandringsparat.
  2. Forandringsparathed har et skær af noget viljesløst, som om man passivt skal acceptere de forandringer der kommer. Så snart man forholder sig aktivt og kritisk til dem, er man ikke længere forandringsparat - så er man forandringsmodstander.

Så forandringsparathed er ikke nok, der skal mere til. Det vi skal bruge er forandring som folk vil. Forandring med liv, energi og motivation. Forandring med arbejdsglæde.

Det vi skal skabe, er forandringsglæde.

Nøglen til god forandring er mennesker. Når man skaber forandring med glæde, undgår man at gøre forandring til et tovtrækkeri mellem nogle som presser på for at skabe forandring, og andre som stritter imod med næb og kløer.

Det er en meget udbredt myte, at folk hader forandring. Men hvis folk hader forandring, hvordan kan det så f.eks. være, at de nogensinde får børn? Børn har det med at forandre ens liv - bare lidt. Sandheden er denne:

Folk har ikke noget imod forandring,

de hader at blive forandret.

Så vejen til forandringsglæde er: Involver de involverede - især de uenige. Giv plads til at være uenig, og giv plads til følelser. Ingen forandring er mulig uden glæde. Den ægte forandring kommer først, når glæden indfinder sig. Derfor er forandringsglæde vejen til forandring, der virker.

Alexander Kjerulf er CHO (Chief Happiness Officer) i Projekt Arbejdsglæde. Læs mere på www.projektarbejdsglaede.dk