Evaluer din arbejdsplads – eller se hvad andre skriver

Med mere jobglæde er alle vindere. Derfor kan du nu finde evalueringer af danske arbejdspladser her på Jobindex. Når du evaluerer din arbejdsplads, hjælper du andre på rette vej – og de hjælper dig, når du en dag skal skifte job.

Mange tusinder virksomheder er allerede evalueret, og flere kommer til hver dag. Husk, at det fulde billede af en arbejdsplads opnås bedst ved at søge informationer flere steder og skele til forskellige, men velvalgte kilder.


Del jobglæden og giv andre indblik

Del din jobglæde med os og andre jobsøgere. Du kan både evaluere din tidligere og nuværende arbejdsplads ved at tildele den 1 til 5 stjerner inden for en række kategorier.

Kategorierne er:

  • overordnet opfattelse, der er din samlede vurdering af arbejdspladsen
  • ledelse, der er din vurdering af ledelsen og dens troværdighed
  • kultur og mening, der er din vurdering af kultur, værdier og mening i dit arbejde
  • karrieremuligheder, der er din vurdering af mulighederne for at avancere og dygtiggøre dig i din stilling
  • belønning, der er din vurdering af, om du bliver belønnet og anerkendt for dit arbejde
  • arbejdsmiljø og balance, der er din vurdering af arbejdsmiljøet og oplevet work-life balance
  • samarbejde og relationer, der er din vurdering af samarbejdet med kolleger og fællesskabsfølelsen.

Du kan også gøre din jobglæde endnu mere synlig ved at knytte en kommentar til din evaluering.

Hjælp til evalueringer – se et videoklip her

Hvorfor er det egentlig en god idé at evaluere din arbejdsplads? Og hvordan gør du? Få svarene og et dybere indblik i evalueringernes styrker her.

Mere om evalueringer

Ja, vi går ikke på kompromis med din anonymitet, når du evaluerer. Heller ikke, hvis virksomheden, du har evalueret, henvender sig. Arbejdsgiverne kan altså ikke se, at det er netop dig, der har evalueret arbejdspladsen.
Ja, men vi opfordrer dig til at holde en god tone – selv hvis du er utilfreds. Husk, at din evaluering skal give andre jobsøgere et indblik i din oplevelse af arbejdspladsen og hjælpe dem med at få et retvisende billede.

Ja. Evalueringerne på Jobindex er underlagt en række betingelser og selvfølgelig gældende lovgivning. Konstruktiv kritik er velkommen, og en evaluering skjules kun, hvis den indeholder en eller flere af følgende punkter beskrevet i vores betingelser og lovgivning:

  • Injurierende udsagn, dvs. æreskrænkelser.
  • Grov sprogbrug, der automatisk sorteres fra.
  • Afgivelse af oplysninger om enkeltpersoner.
  • Udsagn om lovbrud, diskrimination, uretmæssig fyring, snyd med løn, specifikke løntal, svindel/snyd og brud på overenskomst.

Derudover skjuler vi din evaluering, hvis du angiver, at du ikke har været ansat i virksomheden, hvis du har evalueret virksomheden to gange, eller hvis evalueringen omhandler andre forhold end selve ansættelsen.