Afdelingerne i Jobindex
Her kan du få et indblik i Jobindex’ forskellige afdelinger.
Annonce
Uden annonceafdelingen var der ikke noget Jobindex, for afdelingen er ansvarlig for at lægge alle vores betalte jobannoncer online. Målet er fejlfrie annoncer, og konsulenterne her sætter tekst og billeder op, kvalitetssikrer retstavning og links i annoncerne samt sikrer, at jobannoncen bliver placeret i den rigtige jobkategori, så det er nemt for jobsøgende at finde den rette annonce – og for virksomhederne at nå de rette kandidater.
IT
IT-afdelingen består af et udviklings- og supportteam. Udviklingsteamet har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af de programmer, som vores websites og apps er baseret på. Udviklingsteamet understøtter udover Jobindex også Jobbsafari, StepStone Danmark og Computerworld it-jobbank. Support-teamet står for intern support og drift af pc'er, telefoner mm.
Marketing
Marketingafdelingen har ansvaret for vores markedsføring rettet mod både brugere og kunder. Derfor driver de markedsanalyse, kampagner, indhold og mange andre initiativer. Udover ansvaret for Jobindex har afdelingen også ansvar for markedsføringen af StepStone Danmark, Computerworld it-jobbank og Computerworld. Marketing sikrer, at der er en rød tråd igennem alle marketingaktiviteter, fra TV- og biografreklamer til social media.
Rekruttering
Rekrutteringsafdelingen består af flere teams med brancheopdelte rekrutteringskonsulenter. Med deres store viden om kandidaterne er de med til at sikre, at annoncer matches op mod de rette kandidater, ligesom de finder de kandidater, som virksomhederne søger, når de varetager dele af rekrutteringsprocessen for vores kunder.
Employer Branding Bureauet
Employer Branding Bureauet er en kreativ afdeling bestående af tekstforfattere, digitale designere, fotografer og projektledere, der udarbejder employer branding-løsninger for virksomheder over hele Danmark. Det gør de blandt andet gennem jobannoncer, reportager, karrieresites, videoer og webdesign. Employer Branding Bureauet har også en blog om employer branding, som du kan følge med i og blive klogere undervejs.
Salg
Da der er stor bredde i kunderne – fra Danmarks største virksomheder til landets mindste – er Jobindex’ salgsorganisation delt ind i fem forskellige salgsteams: Vækst, AM Private, KAM Private, KAM Public og International, der håndterer henholdsvis nye, små og store private virksomheder samt institutioner/offentlige virksomheder og internationale rekrutteringer. Desuden er salgsstyrken, på nær Vækst og International, inddelt i brancher for bedst muligt at kunne møde den individuelle virksomheds behov i et marked, hvor kampen om de bedste kandidater kun bliver hårdere.
Økonomi og administration
Afdelingen har ansvaret for økonomi, administration og personale. Økonomifunktionen omfatter alle de klassiske økonomifunktioner, som debitor- og kreditorstyring, generel bogføring samt løn. I administrationsfunktionen har de ansvaret for administration, reception, kantine, indkøb samt for at supportere alle husets medarbejdere. HR understøtter hele koncernen, og opgaverne spænder derfor bredt. Ansvarsområder er blandt andet rekruttering af nye medarbejdere til Jobindex- koncernen, onboarding, trivselsundersøgelser og kompetenceudvikling.