Guide: Få de helt rigtige job sendt til din mail


Guide: Få de helt rigtige job sendt til din mail

Jobindex giver dig her gode råd til, hvordan du sikrer, at kun relevante jobopslag havner i din indbakke.

Af Sebastian Stave Sjöberg, Jobindex

Flere af annoncerne i mailene fra Jobindex passer måske meget godt på din profil. Meeen, du får også at vide, at den lokale bager søger bagerjomfruer, og at en tv-kanal har brug for barmfagre værter. Eller måske bliver din indbakke beskudt med 200 annoncer, der stikker i alle retninger. Og uden at særlig mange af dem passer på dig.

Åbn din e-mailservice

For at sikre at du ser de rigtige opslag, bør du gå ind i din e-mailservice, som du åbner med et klik her. Herefter klikker du på ”ret søgning”.

E-mailservicen er dit personlige maskinrum, som spytter alle annoncerne ud til dig, og ved at skrue herinde bestemmer du, de annoncer du får.

Tjek område og jobkategori

Vælg som minimum et område og en eller flere jobkategorier.

Er du en klejnsmed fra Aarhus, klikker du på ”Midtjylland” og sætter hak ved fx ”Jern og metal” og ”Industriel produktion”. Du kan også vælge at skrive ”Aarhus” i stedet for, hvis du kun vil have annoncer fra Aarhus og ikke hele regionen.

Får du normalt en salve på 200 annoncer, så barberer du antallet mange gange ned, hvis du bare får valgt geografi og kategorier.

Brug søgeord, når det er nødvendigt

De rigtige søgeord kan også være med til at slibe en sløv e-mailservice skarp.

Du skal dog være opmærksom på, at du kun får en annonce, hvis et eller flere af dine søgeord står i annonceteksten. Hvis du hellere vil modtage for mange annoncer, som du kan sortere i, så hold dig bare til område og jobkategori.

Er du omvendt træt af selv at luge ud og finsortere, så er søgeord et godt redskab til at skære helt ind til benet.

Skriv mange søgeord

Find mindst tre-fem forskellige udgaver af din stillingsbetegnelse, og tilføj dem i dine søgeord. Gerne flere.

Skriv ikke kun ”klejnsmed”, for så får du ikke annoncen, hvor der står ”montagemedarbejder”, selvom det måske er det samme arbejde, der gemmer sig bag annoncen. Tænk over, hvad der kunne stå i teksten i den annonce, du gerne vil have.

Du tilføjer søgeordene i søgeordsfeltet med et mellemrum mellem hvert, og skriv så mange, du vil.

Pluk ord fra annoncer

Gå på ordjagt i jobannoncer. Find nogle opslag, som passer på dig, og pluk et par nøgleord, der virker unikke for lige de stillinger, og lad dem plumpe ned i rækken af dine andre ord.
Husk mellemrummet mellem hvert ord.

Fjern uønskede annoncer

Nogle annoncer er så genstridige, at du måske skal fjerne dem kirurgisk. Det kan du gøre ved at skrive et minus foran et søgeord, og så slipper du for de annoncer, der indeholder ordet.
Hvis du ikke vil have stillinger til unge under 18 eller studiejob, kan du kopiere nedenstående smøre og indsætte dem ind i dine søgeord:

-ungarbejde.dk -ungarbejder -so.dk -studieprojekt/speciale -studiejob -studierelevant -"søger en studentermedhjælper" -"studentermedhjælper søges"

Eller er du træt af at få frivillige stillinger?
-frivilligjob.dk

Pas på med minusord

Dog skal du passe på med at sætte for mange minusord ind, for det kan sagtens tænkes, at der i en annonce står "studentermedhjælpere" under, hvem der ellers er ansat i afdelingen.

Husk at klikke ”Gem og afslut” til sidst.

God jobjagt.

Se videoen: Derfor skal du tilmelde dig Jobindex' e-mail-service

Hør annonceeksperten fortælle om, hvordan du får de helt rigtige jobannoncer i din indbakke

Publiceret 2014-09-15


Seneste artikler

Afkod tidligt om du passer ind i virksomhedens kultur
Allerede under researchen af den virksomhed, du vil søge job hos, bør du vurdere, om du passer ind.
Indrykket 16. oktober på Forside
Du snyder dig selv glad i jobbet
Vi sorterer i vores minder og oplevelser for at skabe en meningsfuld fortælling om vores arbejdsliv. Men måske er der slet ikke nogen mening.
Indrykket 9. oktober på Forside
drop frygten for robotter - de kan skabe jobmuligheder
Ro på! Robotterne vil ikke overflødiggøre os
Drop frygten for, at robotter vil udkonkurrere os og gøre mange af os arbejdsløse – og hold i stedet øje med, hvilke nye jobmuligheder de giver.
Indrykket 2. oktober på Forside
10 gode råd mod nervøsitet til jobsamtalen
Få 10 gode råd til at tackle din nervøsitet, når du skal til jobsamtale. Viser du overskud og er rolig, øger du chancen for at få jobbet.
Indrykket 1. oktober på Øvrige stillinger
15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden
15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden
Udviklingen og nye tendenser gør, at der kommer job, du aldrig drømte om. Vi har fundet 15 jobtitler, du ikke kendte for 15 år siden.
Indrykket 25. september på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.