Arbejder du udenfor – så vær ekstra opmærksom på solens stråler



Hvis du arbejder udenfor, så er du ude i de timer, hvor solen er allerkraftigst. Derfor er det særligt vigtigt, at du beskytter dig mod solen.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Christine Lind Behrens

Arbejder du udenfor hele dagen – for eksempel på en byggeplads eller i haven i et villakvarter – så er du en af dem, der skal være ekstra opmærksom på at beskytte dig mod solen.

”Når man arbejder udenfor, så er man typisk ude i de timer, hvor solen er allerkraftigst – mellem klokken 12 og 15 – og derfor er man udsat for rigtig meget uv stråling hver dag,” siger Christine Lind Behrens, der er analyse og evalueringskonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Ifølge hende gælder præcis de samme solråd, når man arbejder udenfor, som normalt: Man skal solbeskytte sig med tøj og gerne en solhat, hvis man ikke har en beskyttelseshat eller andet på hovedet. Der, hvor tøjet ikke dækker, er det en god ide at tage solcreme på.

”I Danmark anbefaler vi en faktor 15, og det er vigtigt at smøre et tykt lag – tykkere end man regner med,” siger Christine Lind Behrens, der til dels kan sætte sig ind i noget af det, som håndværkere for eksempel kan have imod at smøre sig ind i solcreme.

Argumenterne kan formentlig være mange, men nogle af dem kunne lyde på, at solcremen glider ned i øjnene, så snart man begynder at svede – og at det jo også er usundt med solcreme, fordi de tilsætter så mange mærkelige ting i den – så er det sikkert bedre med lidt sol.

Gør det nemt for dig selv

”Det tiltaler ikke nødvendigvis håndværkere at bruge solcreme, men hvis man nu sørger for at minimere behovet for solcreme ved at solbeskytte sig med tøj, så er man kommet langt. Man kan afværge, at solcremen løber ned i ansigtet eller fedter ved at smøre sig ind i god tid, inden man går ud,” siger Christine Lind Behrens, der også har et modargument klar i forhold til det usunde i at bruge solcreme:

”Hvis man går efter en svanemærket solcreme, så er der ingen hormonforstyrrende stoffer i.”

Ifølge hende skal man bruge solcreme i sommerhalvåret fra april til september, og man kan eventuelt holde øje med uv-indekset. Når det er over tre, er solbeskyttelse nødvendigt.

Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Trygfondens Solkampagne, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en app, hvor man kan se dagens uv-indeks. Appen hedder kort og godt Uv-indeks og kan downloades gratis.

Husk også læbepomade med solfaktor

Du skal også huske læbepomade med solfaktor. Sidste år viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, at folk der arbejder udendørs har op til dobbelt så stor risiko for at udvikle læbekræft som andre mennesker. Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, sagde i forbindelse med undersøgelsen til TV2 Lorry:

”Håndværkere opholder sig mange timer i solen, når de arbejder på byggepladsen, og her er læberne typisk et af de steder på kroppen, hvor man ofte glemmer at smøre solcreme på. Og det gælder faktisk også danskere generelt. Husk, at en læbepomade med solfaktor ikke fylder ret meget hverken i værktøjsbæltet eller for dem, der holder fri, i lommen eller håndtasken.”

Publiceret 2016-09-01


Seneste artikler

Byggekoordinatorerne er kommet stærkt ud på arbejdsmarkedet
Første hold byggekoordinatorer kom ud på arbejdsmarkedet sidste år. Alle er i job i dag – halvdelen havde job, før de var færdiguddannede.
Indrykket 1. maj på Industri og håndværk
Sidste år blev der hver dag skabt 16 nye jobs i byggeriet
I 2016 blev der skabt 5.900 nye jobs i byggeriet – svarende til, at der hver dag hele året blev skabt 16 nye jobs.
Indrykket 1. april på Industri og håndværk
3D motiverer og giver en ny tilgang til arbejdet
Casper Vase Petersen, ekspert i at anvende 3D hos NCC, har 25 mand under sig. Han kan se, at brugen af 3D øger motivationen markant.
Indrykket 1. marts på Industri og håndværk
Netværksforening hjælper unge i job
Netværksforening hjælper unge i job

Byg til Vækst har succes med at sende unge, der står uden for arbejdsmarkedet, i arbejde hos en lokal bygge- eller anlægsvirksomhed.

Indrykket 1. februar på Industri og håndværk
Sådan overbeviser du mester om at vælge dig
Find ud af mest muligt om den håndværks-virksomhed, du gerne vil have job i – og sørg for at ”passe ind” både i ansøgningen og til jobsamtalen.
Indrykket 1. januar på Industri og håndværk
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.