Ud fra interviews med ledere og medarbejdere fra 23 virksomheder, her i blandt Microsoft, Danfoss, Coloplast og NCC, har han opstillet de 30 vigtigste uskrevne regler, der er afgørende for, at fungere på en typisk dansk arbejdsplads.
Danskernes konfliktskyhed udvider kløfter
Mehmet Yüksekkaya, 46, kom til Danmark som 22-årig fra den tyrkiske del af Kurdistan. Han følte selv, at han blev godt integreret via sit universitetsstudie, og en beslutsom indstilling på at forstå det danske samfund og danskernes mentalitet. I dag er han cand.scient.pol., arbejder som fuldmægtig i Arbejdstilsynet, og er aktiv i samfundsdebatten og arbejdet med at skabe forståelse og integration mellem etniske danskere og nydanskere på arbejdspladsen.
Han opfatter danskernes konfliktskyhed, som sin største modstander og til LO Ugebrev udtalte han: " I forhold til integrationen vedligeholder den jo blandt andet nogle forbehold hos danskerne, fordi indvandrere aldrig får lov til at fortælle, hvem de er, og hvad de står for. Det bliver der aldrig spurgt til, hverken i jobsamtaler eller i det daglige. Sig da for eksempel: »Jeg er bange for, at du ikke respekterer en kvindelig chef. Kan du berolige mig?« i stedet for at pakke det ind og måske lade frygten være bestemmende for, at en ansøger ikke får jobbet."
Håndværkere har den ærligste omgangstone
Mehmet Yüksekkaya ser fejl begået på begge sider af integrationskløften. Danskernes konfliktskyhed er blevet større efter Muhammedkrisen, og den efterfølgende imødekommenhed overfor muslimer dækker tit over frygt, berøringsangst og afstandstagen, der er ren gift for integrationen mener Yüksekkaya. Han mener, at mange brancher kan lære noget af den direkte omgangstone blandt danske håndværkere, fordi der netop i deres arbejdsmiljø er tradition for langt større åbenhed, ærlighed og kontant afregning.
Indvandrere begår tit den fejl, allerede ved jobsamtalen, at fokusere alt for meget på de faglige kvalifikationer, og for lidt på hvem de er som personer. Deres kulturelle baggrund indebærer ofte, at de ser jobbet som noget isoleret; som arbejdspligter der skal overstås. De forsømmer det sociale aspekt af at være på en arbejdsplads, og så mister de måske den gode kemi til kollegerne. Det er ekstra ødelæggende for karrieren i erhverv, der involverer meget samarbejde.
Aha!-oplevelser for danskerne
"Når jeg spørger til uskrevne regler, kan ingen rigtig nævne nogen. Det er noget, man som dansker lærer og får indpodet gennem hele sin opvækst, så man bliver blind for det. Men der er en fælles forståelse af, hvordan man plejer at gøre, og hvad man forventer at andre gør, så når jeg kommer med eksempler, oplever jeg at danskerne får en aha!-oplevelse. De genkender sig selv i det og får åbnet øjnene for, hvor meget det fylder" fortæller Mehmet Yüksekkaya i Samdata magasinet.
Det er et stort problem, at en indvandrer på en dansk arbejdsplads, gang på gang kan begå de samme fejl, uden at det bliver påtalt. Så begynder sladderen om vedkommende bag hans ryg, hvor de konfliktsky danskere tør lufte deres frustrationer, og den bagtalte bliver ikke selv klogere, men måske, til slut, frosset ud af fællesskabet.
Mehmet Yüksekkaya har opstillet de 30 vigtigste uskrevne regler som manual, for indvandrere der ønsker at klare sig bedre i det danske samfund og på dets arbejdspladser, men listen kan også fungere som øjenåbnende diskussionsoplæg for etniske danskere.
En af reglerne lyder: "Forstå ironi og humor", men det er ikke helt let. "Danskere bruger ironi og humor til at sige tingene på en mindre ubehagelig måde" fortæller Yüksekkaya, der også selv havde det vanskeligt med det engang. "Jeg forstod ikke, at danskerne ikke bare kunne sige tingene lige ud, og fortælle mig hvad de ville. Danskerne er i det hele taget meget konfliktsky".
Ironi inkluderer og ekskluderer medarbejdere
Det kan være tankevækkende at reflektere over, at denne - så danske - form for udtryk og humor; ironien, i virkeligheden kan afspejle en konfliktskyhed, der gennemsyrer dansk kultur og mentalitet. Ironi handler netop om at mene noget andet, end det man rent faktisk siger, og set fra et logisk synspunkt giver det da heller ingen mening, men samtidig fungerer ironi som en ventil af humor, der skaber grin og samhørighed hos en gruppe af mennesker, ved at styrke deres fællesskab gennem subtile og indforståede formuleringer.
Hvad er ironi?
Ironi er en måde at udtrykke sig på, hvor man siger det modsatte af, hvad man faktisk mener. Dette kan man vælge at gøre med henblik på fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien forudsætter, at modtageren er i stand til at gennemskue, at man faktisk mener noget andet, end hvad man giver udtryk for, og ironikeren vil derfor ofte hjælpe med denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog.
Kryptiske formuleringer
Problemet med ikke formulere præcist hvad man mener, kommer til udtryk i en lang række misforståelser.
Mehmet Yüksekkaya nævner eksempelvis ordrer, der sprogligt forklæder sig som løse forslag. Fx chefen som kommer med en arbejdsopgave og siger: "Har du eventuelt lyst til at se på det her?". Han præsenterer altså noget som en valgmulighed, men det er reelt en ordre, og det forventes at medarbejderen løser opgaven. Her kan en indvandrer, der er vant til at handle efter konkrete ordrer, finde på at svare nej.
De 30 uskrevne regler på arbejdsmarkedet
- Udvis tilbageholdenhed i begyndelsen
- Del din viden med dine kolleger
- Deltag i det sociale samvær
- Forhold dig professionelt til dit arbejde
- Forhold dig til myter og fordomme på din arbejdsplads
- Forstå det skjulte budskab
- Forstå ironi og humor
- Kend den flade ledelsesstruktur
- Hils på dine kolleger, når du kommer og går
- Husk, at din religion er en privat sag
- Spis frokost med dine kolleger
- Husk, at din chef ikke er din ven
- Kend kommandovejen på din arbejdsplads
- Kend virksomhedsånden på din arbejdsplads
- Lær at håndtere ris og ros
- Lær kunsten at samarbejde
- Overhold mødetider og dine aftaler
- Tal dansk på jobbet
- Spørg, hvis du er i tvivl
- Stil krav til dig selv og dine arbejdsgivere
- Efterlev virksomhedens værdier
- Træd varsomt i konfliktsituationer
- Vær hjælpsom og solidarisk
- Vær en god ambassadør for din arbejdsplads
- Vær ikke bange for at påtage dig et ansvar
- Vær innovativ og nytænkende
- Vær selvstændig
- Vær synlig på din arbejdsplads
- Vær fleksibel og omstillingsparat
- Ingen regler uden undtagelse
Mehmet Yüksekkaya tager ikke stilling til, hvorvidt de 30 uskrevne regler på danske arbejdspladser er gode eller dårlige, men håber, at de inspirerer til, at den enkelte opdager, hvor stor indflydelse reglerne reelt har i hverdagen, og måske kan bruge resultatet til, at skabe et bedre samarbejde på arbejdspladsen.
Link:
Mehmet Yüksekkayas bog "Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked" kan købes bl.a. hos SAXO.
Kilder:
"Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked", Mehmet Yüksekkaya, 2007, Forlaget ArtPeople.
"Indvandrere forstår ikke danskernes uskrevne regler", Michael Bræmer, LO Ugebrev nr. 19, 2007.
"Uskrevne regler styrer dig på jobbet", Birgitte Aabo, Samdata Magasinet 05, 2008.
"Uskrevne regler på jobbet", Suna Haugaard, Business.dk.
Wikipedia.
