Udenomssnak i Facebooks tidsalder

Udenomssnak i Facebooks tidsalder

– overspringshandling eller IT-hygiejnefaktor på den moderne arbejdsplads?

Af Rikke Kristine Nielsen, cand.merc.int, chefredaktør på LeadingCapacity.dk og ekstern lektor (HRM) på Copenhagen Business School.

De teknologiske muligheder har ændret spændvidden af medarbejderens aktionsradius som kommunikator både på og uden for arbejdspladsen. Og det er ikke kun i forhold til telefon og e-mail, at såvel teknologien som arbejdspladskulturen har flyttet på sig – også instant messenging (chat) og sociale netværkssider faciliterer en kommunikationsmæssig sammenblanding af arbejde og fritid.

Men er det udenomssnak, der bør foregå i fritiden? Eller er det en naturlig konsekvens af de flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv? Er det (endnu) et krav fra en i forvejen forkælet generation, der træder ind på arbejdsmarkedet? Og skal det forbydes eller opmuntres på arbejdspladsen?

I begyndelsen var fastnet…
Da jeg var en lille pige i brune velour-overalls tilbage i 1970erne, eller da jeg forsøgte at komme til at ligne Madonna i løbet af 1980erne, ringede jeg ALDRIG til mine forældre på deres arbejde - med mindre min bror eller jeg påviseligt havde akut behov for lægehjælp.

I dag ringer folks børn til far og mor på arbejdet for at høre, om de må tage noget cornflakes, eller om der er nogen, der ved, hvor de har lagt deres fodboldstrømper. Og selvom nogen vil hævde, at det er skadeligt for effektiviteten eller ikke hører til på en arbejdsplads, er konsekvenserne indrømmet mindre end dengang, hvor blomsterbørnenes børn var små: Afkommets opkald optager fx typisk ikke arbejdspladsens (få) telefonlinje(r), ligesom henvendelsen heller ikke kræver, at sekretærer og omstillingsdamer skal bruge arbejdstid for at aflevere beskeder eller fysisk lokalisere den efterspurgte forælder på jobbet. Far og mor har deres egne mobiler, og det er måske ikke en gang nødvendigt at forstyrre andre med snak – man kan bare sms’e sig frem til en løsning på mysteriet om de forsvundne fodboldstrømper, for sønnike har sandsynligvis også sin egen mobiltelefon. Både teknologien og kulturen for dens anvendelse har flyttet sig.

Men selvom de forstyrrende elementer ved udvekslinger mellem privat- og arbejdsliv er mindre og ikke belaster arbejdsgiver med direkte omkostninger, skal tidsforbruget for den enkelte jo tages med i betragtningen. Mens man taler i telefon eller sms’er, har man jo ingen nytteværdi for arbejdspladsen, er den traditionelle holdning til spørgsmålet.

Folkebevægelsen for Internet
Og brugen af telefonlinjerne i arbejdstiden begrænser sig som bekendt ikke kun til medarbejdere med børn eller for den sags skyld til telefonisk kontakt af den ene eller den anden art. Surfing på internettet og brugen af såkaldte sociale medier i arbejdstiden er en trend, der rammer bredt i befolkningen. Således er Danmark ved flere lejligheder blevet fremhævet som et af de lande, der har flest Facebook-profiler i forhold til indbyggerantallet. Det var en så stor begivenhed, at det kom i TV-nyheder, da vi blev landet med flest profiler målt i forhold til indbyggertal (knapt 2 millioner ifølge firmaet Wemind, der har lavet optællingen) svarende til 38% af alle danskere over 13 år (aldersgrænsen for Facebook). Cirka halvdelen af disse brugere er i aldersgruppen 13-25 år, vurderer Birger Morgenstjerne fra Wemind (16. februar 2009).

Også i magtens korridorer benyttes de sociale medier - selv i Statsministeriet, idet både den nuværende og den tidligere Rasmussen fra Venstre har valgt at være aktive Facebook-brugere, ligesom Løkke Rasmussen har markeret sig som Twitter-bruger.

For de yngre generationer på arbejdsmarkedet, herunder den berømte og berygtede generation Y, kan det måske ligefrem blive en del af hygiejnefaktorerne i ansættelsesrelationen, at man har ret til at checke sin Facebook-profil, se om man har fået flere ”followers” på Twitter eller dele videoer med naboen på YouTube. Det amerikanske konsulentfirma Accentures IT-strateg mener ligefrem, at der er tale om en IT-generationskløft, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, og undgår at stramme reglerne så meget, at man fremstår som en middelalderlig, uattraktiv arbejdsplads over for denne gruppe.

Generationskløft eller ej, så er det misforstået udelukkende at afvise surfing og brug af sociale medier i arbejdstiden som en særligt ungdommelig dille eller alternativ livsstil, som de ældre generationer bare ikke forstår sig på. Fænomenet er meget større end det. Og måske er det i grunden slet ikke så galt? Spørgsmålet deler vandene blandt danske arbejdsgivere, hvor nogen opmuntrer det, mens andre forbyder det.

Business eller pleasure?
Tidligere har IT-personalepolitikken måske mest været optaget af at undgå umoralske sider med (børne-)porno, eller at medarbejderne downloadede mærkelige spil, der fyldte forfærdeligt lokalt på PC’en og interagerede med anden software på højst uhensigtsmæssige måder. Mange virksomheder opdaterer nu deres IT-politik til også at omfatte forbud mod besøg på sociale netværkssider såsom Facebook, LinkedIn og Twitter, der betragtes som organiseret tidsspilde og overspringshandlinger, der hører fritiden til. Dette gælder fx Dansk Supermarked, Sydbank og Sydvestjysk Sygehus (JydskeVestkysten 3. juni 2009).

Men nu handler det for arbejdsgiveren måske slet ikke om at udøve ledelsesretten til at iværksætte kontrolforanstaltninger i forhold til brugen af internet og netværkstjenester, men i stedet gå i Hewlett-Packards fodspor? I HP har man decideret ansat en Facebook-medarbejder, hvis opgave det er at vejlede medarbejderne om brugen af Facebook. Mikael Lemberg, professionel Facebook-konsulent i HP, vurderer ifølge hans personlige blog brugen af sociale medier på arbejdspladsen således:

”Mange virksomheder vælger for tiden at blokere medarbejdernes adgang til Facebook, fordi det sociale netværk betragtes som tidsspild. I mine øjne er det en håbløs beslutning, og derfor er det fedt sammen med Hewlett-Packard at kunne danne modvægt til den trend. Vi er vi gået stik imod strømmen og opfordrer direkte vores medarbejdere til at benytte det populære sociale netværk i arbejdstiden!”

Fortalere for social media-marketing vil naturligvis tale om økonomien i viral markedsføring og om masser af ”brandambassadører” og ”PR-voluntører”, der via deres netværkskontakter spreder budskaber på en troværdig og hurtig måde – gratis markedsføring ad frivillighedens vej. Der er mulighed for at møde kunder, pleje sit employer brand (”jeg er ansat på et virksomhed, hvor man gerne må Facebook’e i arbejdstiden.”), netværke, udvikle medarbejdernes IT-kompetencer osv.

Endelig kan man jo også forsøge at sætte dagsordenen for et eller andet og organisere masserne for eller imod et eller andet. Den lektie lærer fx styret i Teheran, når demonstranter ”twitter” sig til koordineret modstand, mens andre mere fredelige og arbejdsorienterede eksempler kunne være BUPL Hovedstaden, der forsøgte at skabe opmærksomhed om pædagogernes løn på Facebook i foråret 2008.

Lederne er med forrest i IT-feltet
Så det er altså ikke udenomssnak og overspringshandlinger alt sammen, men kan også potentielt gavne virksomheden. Den konklusion er mange danske ledere tilsyneladende også kommet frem til. En undersøgelse foretaget af netværkssiden www.meettheboss.com viser således, at det ikke bare er menige medarbejdere i generation Y, der bruger arbejdstiden på at netværke, men også mere bedagede medarbejdere i ledelsesgruppen, ser nytteværdien ved ”IT-overspringshandlinger” i sociale netværk. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at det især er websites såsom Linked-In, Xing, MeettheBoss, Ryze, Facebook og Twitter, som tiltrækker sig ledergruppens opmærksomhed. Og ledernes tidsforbrug på elektronisk networking er stigende, rapporteres det. I en artikel om undersøgelsen i Berlingske Tidende 17. juni 2009 vurderer projektleder i Dong Energy, David Nielsen eksempelvis, at: ”Tiden, jeg bruger på at »business-netværke« på nettet, er meget værdifuld. Jeg får mulighed for at skabe eller hoppe med på en diskussion, hvor jeg får svar med det samme og udveksler erfaringer med ligesindede om eksempelvis reguleringer eller en ny teknologi.”

Med Dilbert på Facebook
Ungdommen gør det, statsministeren gør det, den administrerede direktør gør det, receptionisten gør det, fysioterapeuten gør det – sociale netværkssider og e-mails er i stigende grad en integreret del af den psykologiske kontrakt på danske arbejdspladser. Og som forsøgt illustreret i denne artikel er det ikke nødvendigvis skidt – det kan både give afstressende afbræk og kontant nytteværdi for arbejdspladsen. Og så sender det et vigtigt signal om, hvordan man som virksomhed forholder sig til teknologi.

Så det er måske på tide at revidere Scott Adams-tegneseriefiguren Dilberts opfattelse af surfing på internettet og besvarelse af personlige mails til noget mere tidssvarende? Netop surfing på internettet og besvarelse af personlige mails er ellers hhv. nummer et og to på Dilberts hitliste over måder, hvorpå man kan få ”lade som om jeg arbejder”-delen til at fylde mest mulig i regnestykket: Reelt arbejde + lade som arbejde = total mængde arbejde (jf. Scott Adams: The Dilbert Principle, kapitel 8). Det var dengang, nu er verden en anden. Men det ved Dilbert selvfølgelig godt – for han har for længst fået sin egen Facebook-profil…

Vi ses måske på Twitter eller Facebook?