Bliv vicedirektør eller akutspion!

Regeringen har nået de 12.500 akutjob, og der findes mange forskellige akutjob derude. Herlev Hospital har således slået et akutjob op som vicedirektør for hospitalet til en årsløn på ikke mindre end 780.000 kr. Det fremgår ikke af jobannoncen om langtidsledige har en reel chance for at komme i betragtning, eller jobbet blot er slået op som akutjob for at nå målet på 12.500 akutjob. Så er der nok større chance for at få et akutjob hos Politiets Efterretningstjeneste, der også har opslået to akutjob, dog ikke til opsporing af terrorister, men til forskelligt administrativt kontorarbejde. Bliv vicedirektør til 780.000 kr. Bliv akutmedarbejder hos PET Se landkort over akutjobbene

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen