Aftenshowet på DR1 viser i denne uge et utraditionelt TV-program om jobsøgning, hvor 30 jobsøgende danskere i bedste xFaktor stil kæmper om 3 ledige stillinger. Tre erhvervsledere, Pernille Aalund fra Aller Media, Jesper Møller fra Toms og Anne Lee fra Grundfos, giver deltagerne forskellige tests og udfordringer. Første udsendelse blev sendt i mandags, og allerede i den første udsendelse blev 18 af de 30 sorteret fra, men nogle af dem fik en chance mere. Undervejs får både deltagerne og seerne en masse gode råd om jobsøgning. De øvrige udsendelser bliver vist tirsdag, onsdag og torsdag i Aftenshowet på DR1 kl. 19. Læs om Jobmatch og se den første udsendelse
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen