Nu kan du som en af de første prøve Jobindex' nye J-knap. J-knappen er første skridt i en ny strategi, hvor Jobindex vil udvikle sig fra en jobdatabase til et socialt netværk, der forbinder dig som potentiel medarbejder med de virksomheder, du ønsker at arbejde for.
Vis interesse med J-knappen
Med J-knappen kan du følge de virksomheder, du gerne vil vide mere om, og ser som mulig arbejdsplads i fremtiden. Ved at klikke på J-knappen sender du et signal om interesse. Virksomheden kan sende nyheder til dig og får samtidig adgang til dine personlige CV-oplysninger på Jobindex. Det er kun virksomheden, som kan se, du følger den. De nye muligheder med J-knappen er under udvikling, og de næste måneder vil der komme nye funktioner.
Sådan gør du: Du finder J-knappen i bunden af hvert job, der kommer frem, når du søger på Jobindex. Klik på knappen, så følger du virksomheden. Hvis virksomheden ikke har aktuelle jobopslag, kan du gå ind under fanebladet "Søg virksomhed" og søge dig frem til virksomheden. Du skal være logget ind på Jobindex for at bruge på J-knappen.
Hos Jobindex er vi rigtig glade for at give dig mulighed for at følge dine yndlingsvirksomheder, og vi håber at du vil tage godt imod vores nye initiativ. Rigtig god fornøjelse!
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen