Aftenshowet på DR1 søger 30 jobsøgende danskere, der vil være med i et utraditionelt TV-program om jobsøgning. Målet er at få os alle til at se på os selv og hinanden med nye mere nuancerede øjne, når det handler om jobsøgning. Tre erhvervsledere, Pernille Aalund fra Aller Media, Jesper Møller fra Toms og Anne Lee fra Grundfos, vil i bedste xFaktor stil give deltagerne forskellige udfordringer og tests. I løbet af fire dag vil alle deltagerne få synliggjort deres potentiale og talent - og tre vil stå med en kontrakt i hånden. Jobbene er ikke defineret fra start af, men bliver skræddersyede til de tre vindere. Man vil få en masse gode råd og vejledning af de tre erhvervsledere undervejs, men man skal også være klar over, at Aftenshowet har 3-500.000 seere, så det kan ikke undgås at ens venner og bekendte også ser programmet. Læs mere om konkurrencen og tilmeld dig
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen