Overraskende få fyringsvarslinger

Antallet af fyringsvarsler var i oktober måned det laveste i 3 1/2 år. Det er en rigtig positiv nyhed, men hvis krisen i Grækenland og Italien fortsætter kan det hurtigt ændre sig. Så vi må håbe at de europæiske politikere snart får styr på tingene, for virksomhederne tør ikke ansætte nye medarbejdere, når der er så stor usikkerhed om økonomien.

Det er en af forklaringerne på, at der er et rekordlavt antal job på Jobnet, men den anden forklaring er, at færre og færre virksomheder bruger Jobnet. Det totale antal jobannoncer på internettet lå på omkring 15.000 i oktober måned, så det er kun lidt over hver tredje jobannonce, der bliver annonceret på Jobnet, og alle jobannoncerne fra Jobnet er også med på Jobindex. Så brug Jobnet hvis du vil have understøttelse, og Jobindex hvis du vil have et job.
Læs artiklen fra Jyllands-Posten

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen