Både vismændene og regeringen forventer stigende ledighed, men heldigvis ikke så meget. Vismændene forventer 12.000 flere ledige i 2012 og yderligere 6000 i 2013. Men der er grund til at understrege at den slags prognoser er meget usikre, det kan gå både værre og bedre, og i sidste måned faldt ledigheden faktisk lidt. Læs artikel fra Jyllands-Posten
Jeg har lige regnet på jobannoncetallene for oktober måned, og vi kan godt se lidt tilbagegang i antallet af jobannoncer indenfor Handel og Service samt Industri og Håndværk. Men indenfor alle andre jobkategorier er antallet af jobannoncer det samme som før sommerferien, og antallet af jobannoncer er højere end for et år siden. I vores jobbarometer kan man se hvilke jobkategorier, der går frem, og hvilke, der går tilbage. Se jobbarometeret på Jobindex
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen