Chefer hjælper frivilligt med jobvejledning

Morten fik god hjælp og vejledning af coach Sofie Manning i Mission Job på TV3 i går aftes, og det lykkedes også at få drømmejobbet. Du kan også få gode råd af din egen jobvejleder. Lige nu er der 100 forskellige jobvejledere, der har meldt sig frivilligt for at hjælpe andre.

Det havde 58-årige Marianne stor glæde af. Hun var på randen til at kaste håndklædet i ringen. Men så fik hun Kathrine som jobvejleder og fik gratis råd og vejledning.

"Jeg var så imponeret over, hvor meget tid hun brugte på at hjælpe med mit CV. Det gav mig et spark bagi med jobsøgningen, også fordi, jeg over for Kathrine følte mig forpligtiget," siger Marianne.

Og tre uger efter fik Marianne et nyt job som økonomimedarbejder!

Læs artiklen fra Avisen.dk
Få din egen gratis jobvejleder (kræver CV på Jobindex)

Held og lykke med jobsøgningen, og god påskeferie!

Venlig hilsen Kaare Danielsen