Der var 13.700 nye jobannoncer på internettet i september måned hvilket er uændret i forhold til august måned. Antallet af jobannoncer har været stabilt siden marts 2009, men hvis man ser nærmere efter sker der alligevel noget.
Der er nemlig en pæn fremgang i antallet af jobannoncer indenfor informationsteknologi, ingeniør og teknik, ledelse og personale, salg og kommunikation samt kontor og økonomi. Antallet af annoncer indenfor disse områder er steget med 30-40% det sidste år. Til gengæld er antallet af jobannoncer indenfor industri og håndværk, byggeri, transport, handel og service fortsat på et meget lavt niveau, og antallet af jobannoncer fra det offentlige er faldet til det laveste niveau, vi nogensinde har målt.
Hvis man vil skifte branche er der med andre ord størst chance indenfor private funktionærstillinger i øjeblikket. Hvis man er udadvendt kunne man måske overveje et job som telemarketingsælger. Her er der gode muligheder for at få job, og karrieremulighederne er glimrende. På sigt vil der også blive gode muligheder indenfor servicesektoren til at hjælpe og pleje de ældre. Der er derimod dårlige muligheder indenfor industri, byggeri og transport, her bør man overveje at skifte branche hvis man ikke lige kender nogen, der kan skaffe en et job. Læs artiklen fra Jyllands-Posten Læs rapporten fra Dansk Jobindex (PDF)
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen