Jobindex starter i dag en stor TV-kampagne for IT-Jobindex og den nye Tech-Jobindex for ingeniører og teknikere. Tech-Jobindex har allerede fra starten 500 jobannoncer, 13.000 CV'er og 30.000 brugere, og er dermed Danmarks største jobsite for teknikere og ingeniører. Efterhånden som der kommer gang i jobmarkedet igen, vil vi opleve en stadig større efterspørgsel efter kvalificerede specialister. Derfor har vi lavet et speciel jobsite, både for de jobsøgende - men også for virksomheder på udkig efter ingeniører og teknikere. Den nye jobsite indeholder ikke bare jobannoncer, men også artikler om karriere og jobsøgning for teknikere og ingeniører, ligesom IT-Jobindex som vi lancerede sidste år, og som allerede er blevet en stor succes. Gå til Tech-Jobindex.dk Læs artikel om Tech-Jobindex Se TV-spottet om Tech-Jobindex Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen