Ledigheden stiger, men ikke så hurtigt

Ledigheden steg med 1500 personer i december måned, hvilket var lidt mindre end forventet. Og selvom mange er blevet afskediget i januar måned, så er det intet imod januar 2009. Ledigheden stadig stiger, men ikke nær så hurtigt som for et år siden, og de fleste af dem, der bliver ledige, får heldigvis job igen i løbet af 2-3 måneder.

Så der er håb om at 2010 bliver et bedre år på jobmarkedet end 2009. De fleste virksomheder genbesætter nu stillinger, der bliver ledige. Der er dog en joker i form af de økonomiske problemer i Grækenland. Grækenland har lånt så mange penge at det svarer til ca. 200.000 kr. pr. græker, og finansmarkederne er nu begyndt at tvivle på, om den græske stat vil være i stand til at betale pengene tilbage. Det vil kunne udløse en ny finanskrise 2.0 i Europa hvis politikerne ikke passer på, men forhåbentligt har de lært noget af den forrige krise. Man ikke kan tillade at hverken banker eller lande går konkurs, så de andre EU-lande bliver simpelthen nødt til at hjælpe Grækenland.

Jobindex lancerer Tech-Jobindex for teknikere og ingeniører Vi har lavet vores ingeniør og teknik kanal om til en rigtig jobsite ved navn Tech-Jobindex.dk, ligesom vi gjorde med IT-Jobindex sidste år. Ideen er at den nye site skal udvikle sig til en selvstændig site med artikler for teknikere og ingeniører. Tech-Jobindex har over 500 job for teknikere og ingeniører, og vi forventer, at Tech-Jobindex vil få flere brugere end Ingeniørens Jobfinder, og dermed blive Danmarks største jobsite for teknikere og ingeniører. Gå til Tech-Jobindex.dk Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen