Kan I huske Bjarne Månsson, der var med i udsendelsen om jobsøgning i Magasinet Penge i januar måned? Det var ham jeg rådede til at være lidt mere agressiv og til at skrive noget mere om de resultater, han havde opnået i sine tidligere job. Bjarne har efter en lang række midlertidige stillinger nu fået en permanent stilling, og han har nogle gode råd og erfaringer om at skrive ansøgninger. Bjarne har dog også måttet erkende, at det tog meget længere tid end han havde troet, det ville gøre, så hvis du også har været lang tid om at finde et nyt job er du ikke alene. Der er ikke andet at gøre end at være lidt agressiv og tro på at det kan lade sig gøre, så finder du nok et job før eller siden, ligesom Bjarne har gjort. Læs de gode råd fra Bjarne Månsson Se magasinet Penge om jobsøgning
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen