Ledigheden trodsede endnu en gang økonomernes forudsigelser og faldt med 1800 personer til 44.000 personer eller 1,6% i juni måned. Det er 36 måneder i træk at ledigheden er faldet, og det er meget glædeligt!
Den lave ledighed har fået folk til at skifte job som aldrig før. Der er mange job at vælge imellem, og når ledigheden er lav er folk ikke bange for at skifte job, for man kan altid finde et andet, hvis det nye job ikke lever op til forventningerne.
Det er først og fremmest udsigten til et bedre job, der får folk til at skifte. Højere løn kommer i anden række, selvom det naturligvis også er en vigtig faktor. Gode relationer til kollegerne er derimod noget, der kan få folk til at blive i deres nuværende job. Men folk udnytter det gode jobmarked til at finde et bedre job, og det er en god ide, for ifølge økonomerne er det snart slut med faldende ledighed. Så mulighederne for at finde et nyt og bedre job bliver ikke bedre end de er lige netop nu. I dag har man gode chancer for at få et job selvom man ikke opfylder alle kvalifikationer, men det kan blive sværere fremover. Så det er nu man skal tage chancen, hvis man er utilfreds med sit nuværende job. Læs artiklen fra TV2 Nyhederne Tjek din løn hos Jobindex Se video om lønforhandling
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen