Jobindex bliver børsnoteret i dag

I går faldt ledigheden til under 100.000 personer for første gang siden starten af 70'erne. Det er en historisk milepæl, og vi kunne ikke ønske os en bedre optakt til vores børsnotering i morgen. Vi har et rødglødende arbejdsmarked, det er derfor Jobindex tjener mange penge i øjeblikket.

Fredag morgen bliver Jobindex optaget til handel på First North. Der er ikke noget udbud af aktier, men man kan købe aktier over børsen, til en kurs der bliver bestemt af udbud og efterspørgsel efter aktien, nøjagtig ligesom med alle andre aktier.

Det har taget 11 år at nå så langt, og jeg vil i den forbindelse gerne sige tak til alle vores mange brugere, for uden vores mange trofaste brugere var der ikke noget Jobindex. Se TV-indslaget fra TV2 Finans Læs artiklen fra Dagbladet Børsen Læs prospektet og bliv medejer af Jobindex

Venlig hilsen Kaare Danielsen