Jobindex går på Børsen

Fredag den 29. juni bliver Jobindex optaget til handel på First North. Jobindex startede som en lille iværksættervirksomhed, men er i dag Danmarks største jobformidler, både når det gælder antal job og antal brugere. I 2007 forventer Jobindex en omsætning på omkring 100 millioner kr., ikke 100 mio. kr. i overskud som det fejlagtigt blev sagt i TV2 Finans i går. Der bliver ikke noget udbud af aktier, men man kan købe aktier efter at selskabet er gået på børsen, til en kurs der bliver bestemt af udbud og efterspørgsel efter aktien, ligesom med alle andre aktier. Se TV-indslaget fra TV2 Finans Læs artiklen fra Dagbladet Børsen Læs prospektet og bliv medejer af Jobindex

Venlig hilsen Kaare Danielsen