Få dusør for at anbefale medarbejdere

På det seneste er der under stor pressedækning dukket ikke mindre end to netværk op, der formidler job ved at folk skal anbefale job til hinanden og hæve en dusør, hvis det lykkes at finde en ny medarbejder.

Dusørjob.dk fra JobZonen lover op til 50.000 kr. i bonus, og lige nu er der en samlet dusørpulje på 400.000 kr. for at finde 26 kandidater. Dusørjob oplyser at der foreløbig er 650 dusørjægere, der har formidlet 300 kontakter, og der er allerede blevet udbetalt en enkelt dusør på 50.000 kr.

MostWantedRecruiting.dk er startet af tre iværksættere har ikke nogen jobdatabase i ryggen, men har alligevel fundet 27 stillinger, der giver bonusser fra 10.000 til 50.000 kr.

Om dette bliver den nye form for jobsøgning vil vise sig. Mange firmaer har længe givet medarbejderne en bonus eller et gavekort for at skaffe en ny medarbejder. Nu er ordningen altså udvidet til også at gælde personer udenfor firmaet.

Men indtil videre er chancen for at blive headhuntet nok større gennem f.eks. vores CV-database. Den bliver brugt af tusindvis af virksomheder, og vi udlover en flaske Champagne til alle, der får job via CV-indexet. Det bliver årligt til over 1000 flasker champagner svarende til en værdi på over 300.000 kr., og så får du et nyt job med i købet! Indtast dit CV hos Jobindex

God St. Bededag, og held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen