Avisbudkrigen

Oven i aviskrigen udbrød der i går hvad man nærmest må betegne som avisbudkrigen. En af bladkompagniets underleverandører har ansat polske avisbude til at uddele de nye gratisaviser, og det fik venstres arbejdsmarkedsordfører til at kræve, at man satte højtuddannede langtidsledige til at dele aviser ud i stedet for. Dansk Magisterforenings formand betegnede dette som totalt spild, hvilket Dansk Arbejdsgiverforening kaldte fuldstændig uacceptabelt. Claus Hjort Frederiksen forlangte at kommunerne, A-kasserne ogarbejdsformidlingen gjorde mere for at få de ledige i arbejde. Københavns beskæftigelsesborgmester afviste beskyldningerne og lovede at kommunen meget gerne ville skaffe avisbude, og AF i Storkøbenhavn sagde at de godt kunne skaffe bude. A-kassernes Samvirke hævdede at arbejdsgiverne slet ikke var interesserede i danske bude, men kun var interesserede i billig arbejdskraft. Direktøren for BS Distribution forsvarede sig med, at lønnen er god og at de havde annonceret på AF's Jobnet og i Søndagsavisen inden de kontaktede AF i Polen. SF forlangte en redegørelse og Enhedslisten stillede spørgsmål til ministeren. Forvirret?

Der er nok ikke tvivl om at vi kommer til at høre mere til denne sag. Og skulle du have lyst til at blive avisbud er der stadig muligheder. Læs Børsen Online: Højtuddannede avisbude Læs TV2 Lorry: Borgmester vil skaffe avisbude Læs jobannonce fra rekrutteringsfirmaet Hartmanns

Nydansker Jobbørs 29. august i Børsbygningen

HTSI - Erhvervsorganisationen for Handel, Transport og Service, afholder en jobbørs for nydanskere i børsbygningen i Københavnden 29. august kl. 13-16. Jobindex er mediesponsor for jobbørsen. Her kan du møde virksomheder som Jysk, Post Danmark, Radisson SAS, Telia m.fl., der alle har konkrete ledige job, der skal besættes. Det henstilles, at man møder op fra starten kl. 13. Læs om Nydansker Jobbørs

Venlig hilsen Kaare Danielsen