Ledigheden faldt med 8000 personer i maj måned, og er nu nede på125.000 personer, hvilket er det niveau som økonomerne havde forventet at vi ville nå ned på til næste år. Ledigheden er med andre ord faldet hurtigere end økonomerne havde forventet, og der er intet der tyder på at det vil stoppe her.
Den lave ledighed og de mange jobannoncer har gjort det meget nemmere at få job. Ikke bare er der 50% flere jobannoncer end for et år siden, der er også langt færre ansøgere til jobbene, så sandsynligheden for at få jobbet når man søger er blevet væsentligt større, og mange jobsøgere oplever at de har flere forskellige job at vælge imellem.
Det havde TV-Avisen et indslag om i går aftes, hvor man bl.a. kan se et interview med undertegnede og med en jobansøger, der fortæller om hvordan hun havde flere forskellige job at vælge imellem. Se indslaget fra TV-Avisen Læs artiklen fra DR Online Læs analysen fra Danske Bank
Ledigheden giver lønstigninger - måske Den lave ledighed gør det nemmere at få lønforhøjelse. Lønningerne er ganske vist ikke steget særlig kraftigt indtil videre, og det er i modstrid med de almindelige økonomiske teorier. Men når der er mangel på arbejdskraft bør der alt andet lige være bedre muligheder for at overtale chefen til en lønforhøjelse. Det kræver dog noget forarbejde. Vi giver 3 gode råd om hvordan man gør. Se indslaget fra TV-Avisen Se videoindslaget med 3 gode råd Tjek din løn hos Jobindex
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen