Virksomhederne måtte opgive at få besat 12230 job i foråret 2005 fordi de ikke kunne finde de rigtige medarbejdere iflg. en rapport som Rambøll Management har lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Problemet er naturligvis, at arbejdsgiverne stiller for høje krav, og at de ledige søger folk indenfor andre områder end der, hvor der er ledige job. Derfor må både virksomheder og jobsøgere blive mere fleksible. Virksomhederne må være villige til at lære folk op, og de jobsøgende må være villige til at skifte karriere. Der er hele tiden erhverv der forsvinder og opstår, og man kan ikke forvente at have det samme job gennem hele livet. Og det er faktisk sjovt at skifte karriere og lave noget helt andet, jeg har selv prøvet det et par gange.
Det gælder om at være kreativ og finde en ny karriere, hvor man kan udnytte sine evner og tidligere erfaringer. Vi har udgivet et hæfte med gode råd om jobjagt og karriereskift, og har også udviklet en personlighedstest, som måske kan give dig et indblik i hvilken persontype du er, og hvilke typer af job, du kunne prøve at overveje.
Læs artiklen fra Jyllands-Posten Læs om hæftet "Jobjagt og karriereskift" Prøv vores gratis personlighedstest
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen