Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og det betyder at man skal overveje hvad man gør med sin e-mail i ferien. I mange firmaer bliver ens mail forwardet til f.eks. ens chef i ferien, og hvis man har brugt sin firma e-mail til privat brug risikerer man at chefen pludselig får tilsendt jobannoncer, jobtilbud fraCV-Indexet, personlige breve fra kæreste(r) og det der er værre.
Hvis man gerne vil bevare lidt privatliv er det derfor en god ide at overveje hvilke e-mail lister man evt. skal afmelde i ferien, og hvem der skal have en mail om at man er på ferie. Job-Indexets E-mail service kan afmeldes med et klik på et link i denne mail, og vi skal nok lade være med at udsende nyhedsbreve på CV-Indexet i sommerferien. På CV-Indexet kan man overveje at logge ind og fjerne sin E-mail adresse, det betyder at man ikke får tilsendt E-mails, men i stedet får en postbox hos Job-Index som man kan checke når man kommer hjem. Husk at rette E-mail adressen tilbage efter ferien.
Det smarteste er imidlertid at få sig en privat e-mail konto til private mails. Hotmail, OFiR, TeleDanmark, Jubii m.fl. tilbyder alle gratis web-mail, som man kan checke via en browser. Så kan man også checke sin private mail fra en internet-cafe e.lign. i ferien så man ikke går glip af jobtilbud og kærestebreve.
Hav en rigtig god sommerferie!
Mange hilsner Kaare Danielsen