Så starter jobmarkedet igen

Godt nytår! Vi har benyttet nytåret til at indføre nye jobkategorier, og de 10.000, der har ændret deres e-mail tilmelding, skulle gerne opleve at jobannoncerne passer mere præcist end før. Vi har i hvert fald modtaget vældig mange positive reaktioner på de nye kategorier, og dem vil vi gerne sige tak for.

Virksomheder vil ansætte flere

Hver tredje større danske virksomhed vil ansætte flere nye medarbejdere i løbet af det næste halve år. Det var en af nyhederne i denne uge. Vores egne tal bekræfter dette, i december 2004 blev der annonceret 14132 nye jobannoncer på internettet imod 11604 i december 2003, en stigning på 22%. Alene i den første uge af 2005 har der været over 3000 nye jobannoncer, så der er allerede kommet gang i jobmarkedet igen. Virksomhederne har fået nye budgetter og nye planer, og mange af dem indebærer at de skal ansætte nye medarbejdere. Januar er altid en af årets travleste måneder på jobmarkedet, og i år ser den ud til at blive ekstra travl. Læs artiklen fra DR Online

Støt ofrene for flodbølgen i Asien

Støt Dansk Røde Kors Støt Folkekirkens Nødhjælp

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen