Det betaler medierne i selskabsskat

Skatteministeriet har offentliggjort selskabsskattelisterne for 2013, og vi har ikke noget imod at fortælle, at Jobindex koncernen alt i alt betalte 12 mio. kr. i selskabsskat hvilket placerer os omkring nr. 350 på listen, på trods af at Jobindex kun er ca. nr. 2000 på listen over de største virksomheder i Danmark. Jobindex er til gengæld nummer 6 på den liste som Mediawatch har lavet over medieselskabernes skattebetaling. Vi ligger lidt under de store mediekoncerner som Aller og JP/Politiken og Bonnier, men foran Ebay, North Media og MTG, der ejer TV3. Der er også store mediekoncerner, der ligger under Jobindex. Google har ganske vist en omsætning på 1-2 mia. kr. i Danmark, men betaler kun 3 mio. i selskabsskat i Danmark. Og Berlingske betaler slet ikke selskabsskat, da de har skattemæssigt underskud. Her er de 10 største skattebetalere blandt medierne i 2013:
  1. Aller Media 55 mio. kr.
  2. JP/Politiken 52 mio. kr.
  3. SBS/Discovery 47 mio. kr.
  4. Bonnier/Børsen 27 mio. kr.
  5. TV2 Danmark 21 mio. kr.
  6. Jobindex 12 mio. kr.
  7. Ebay/Bilbasen 11 mio. kr.
  8. MTG (TV3) 11 mio. kr.
  9. North Media 10 mio. kr.
  10. Freeway 9 mio. kr.
Held og lykke med jobsøgningen! Mange hilsner Kaare Danielsen