Job hos CERN i Schweiz

Kender du en, der har - eller har du selv - overvejet en karriere hos CERN? Deltag i vores gratis rekrutteringsarrangement, og hør mere om mulighederne hos CERN.

Hvad er CERN?

CERN ligger i Schweiz og er en fælles-europæisk organisation, der udfører grundforskning inden for partikelfysik. Tænk Big Bang, atomspaltning, partikelacceleration og antistof. I romanen ”Engle og dæmoner” af Dan Brown og filmen af samme navn spillede en imaginær CERN-fysiker en vigtig rolle. Det var for øvrigt også en forsker fra CERN, der opfandt World Wide Web for 25 år siden.

Hvem kan arbejde hos CERN?

CERN har sommerjob og kandidatprogrammer, praktikforløb og faste stillinger for studerende indenfor alle studieretninger og op til post doc-niveau. Og CERN er ikke kun naturvidenskab. CERN ansætter alle typer af medarbejdere – fra softwareingeniører over administratorer og brandmænd til sikkerhedspersonale.
CERN kan bruge alle typer af kandidater til at arbejde inden for alle typer af stillinger, hvilket kan give dig – eller en du kender – international erfaring fra en af verdens førende grundforskningsinstitutioner.
Se mere om ledige stillinger hos CERN her

Få mere at vide om at være ansat ved CERN

Jobindex er vært ved 3 arrangementer, hvor du kan få mere at vide om at være ansat hos CERN. Kom og mød CERNs HR Manager og en dansk CERN-medarbejder, som vil fortælle mere om det praktiske og om dine muligheder hos CERN mandag den 11. april 2016 kl. 15, 16 og 17.

Klik og tilmeld dig her