Senior Erhverv holder Åbent Hus i denne uge

Senior Erhverv inviterer alle jobsøgende over 50 år til at deltage i Åbent Hus arrangementer i uge 46. Besøg et af de lokale Senior Erhverv netværk, som er tilgængelige over det meste af landet, og få inspiration, samvær og motivation.

Senior Erhverv er et netværk, hvor vi hjælper hinanden og fokuserer på at se muligheder og give gensidig inspiration. Resultaterne udebliver ikke, og op imod 60% finder hurtigt et nyt job.

Det at være jobsøgende kan være en ensom proces, men hos Senior Erhverv har du mulighed for at bestemme, hvad der passer bedst til dig. Vi tilbyder kaffe, kurser og kreativitet og skaber sammenhold, synergi og struktur. Vi skaber rammer, helhed og hensyn.

Derfor glæder vi os til at byde dig velkommen i dit lokale frivillige Senior Erhverv netværk.

Klik på linket: Netværk – SeniorErhverv Danmark og find dit netværk og se hvilke dage, der holdes Åbent Hus.
Læs mere på SeniorErhverv.org

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen