Glædelig jul!

2023 har været endnu et uforudsigeligt år med begivenheder, som ingen havde forestillet sig. Alligevel satte beskæftigelsen rekord med over 3 millioner i arbejde for første gang i Danmarkshistorien. Og selvom antallet af jobannoncer faldt i løbet af året, så ligger det stadig på et højt niveau. Vi havde f.eks. forventet 2800 jobannoncer i denne uge, men endte med næsten 3000 betalte annoncer. Det tegner rigtigt godt for næste år.

Så selvom du måske fejrer jul uden et job, så skal du vide, at det ser godt ud til næste år. Og det kan godt lade sig gøre. I år har vi bl.a. hjulpet nogle ukrainske flygtninge fra Frederiksberg kommune med at finde job. Og selvom de fleste hverken taler dansk eller engelsk, så er det alligevel lykkedes at finde arbejde til dem. Og de bliver så taknemmelige, når det lykkes. Nogle har fortalt os, at det er det bedste der er sket for dem siden krigen startede. For det betyder virkeligt meget for dem at få et job.

Så med disse positive tanker vil jeg gerne ønske jer alle sammen en rigtig Glædelig jul og godt nytår!

Venlig hilsen Kaare Danielsen