Jobvækst i København og Aarhus

De sidste 15 år er der blevet skabt 275.000 nye job, og beskæftigelsen har nu rundet 3 mio. personer. Stigningen skyldes først og fremmest, at befolkningen er vokset, senest med ca. 30.000 ukrainere hvoraf ca. 10.000 er kommet i job.

Men en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at 82% af de nye job er blevet skabt i Storkøbenhavn og Midtjylland. Det stemmer overens med hvad vi kan se i vores jobannoncer. Det er København og Aarhus, der trækker væksten.

Det er først og fremmest de højteknologiske virksomheder, der trækker væksten, og de ligger først og fremmest i København og Aarhus. Og Aarhus har potentialet blive metropol nummer to i Danmark.

Så i stedet for at sprede indsatsen over en masse jydske byer, så bør man nok satse på at gøre Aarhus til en rigtig storby, der kan konkurrere med København. Det vil være til gavn for hele Vestdanmark.
Læs analysen fra Arbejdernes Erhvervsråd

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen