Pas på falske jobannoncer

Flere vikarbureuaer advarer om et stigende antal falske jobannoncer, der forsøger at nare penge fra folk gennem falske jobannoncer på sociale medier som Facebook. I Jobindex kender vi vores kunder, og vi har en kvalitetsikringsafdeling på 4 medarbejdere, der gennemgår alle jobannoncer. Men det gør man ikke hos de sociale medier som Facebook og Google og LinkedIn. Google har således endnu ikke fjernet den falske jobannonce for hjemmearbejde, som misbruger Jobindex navnet, på trods af at vi har gjort både den danske og amerikanske afdeling af Google opmærksom på annoncen.

Der er derfor grund til at minde om de almindelige forholdsregler på internettet:
  • Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert ikke sandt.
  • Vær skeptisk overfor udenlandske arbejdsgivere og udenlandske tjenester.
  • Opgiv aldrig kreditkort, bankoplysninger eller CPR-nummer til fremmede.
Læs artiklen på Finans.dk (kræver abonnement)

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen