Kan du lide øl?

Nogle gange har vi nogle lidt sjove og usædvanlige jobannoncer. Royal Unibrew søger f.eks. lige nu en Specialist til udvikling og drift af sensoriske smagspaneler. For som de skriver i annoncen: "Et er, hvad vi kan måle i laboratoriet. Noget andet er den oplevelse, man som menneske får, når man dufter, smager og føler et produkt – det sensoriske. Derfor er det så vigtigt, at vi har et godt setup for smagninger, og det er her, du kommer ind i billedet."

Det er dog ikke et job, hvor man kun skal smage på øl hele dagen. Man får i stedet ansvaret for at udvikle og sammensætte smagspanelerne. Man skal have en uddannelse på minimum bachelorniveau evt. som laborant og måske en baggrund i marketingorienteret analyse i form af fokusgrupper og lignende og have evne for at arbejde med sensoriske dataprogrammer og statistikker. Men mon ikke også man selv får lov til at smage på varerne en gang imellem?
Læs jobannoncen fra Royal Unibrew

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen