Få power til din jobsøgning

Savner du fællesskab, inspiration og sparring i din jobsøgning? Kom til Powerweek hos Powerjobsøgerne! I uge 35 holder Powerjobsøgerne Åbent Hus i alle deres afdelinger – og alle er velkomne alle dage. Det foregår i tidsrummet fra kl. 09.50 – 12.30.

90% til jobsamtale inden for 3 måneder og 70% i job inden for 6 måneder. Det er Powerjobsøgernes målsætning. ”Jobsøgningsglæde er alfa og omega for os,” siger Malene Gregaard Wilsly, stifter og sekretariatsleder i Powerjobsøgerne. ”Vi tror på, at glade jobsøgere kommer hurtigere og bedre i job.” Jobsøgning kan være en rigtig svær situation at være i. Det kan være udfordrende, fuldt af nederlag og ensomhed. Men det behøver det ikke at være.

”Som medlem af Powerjobsøgerne får man et fantastiske netværk af andre, der står i samme situation som en selv,” fremhæver Jeanette Strøm, tidligere medlem og nu facilitator i Powerjobsøgerne. ”Fællesskab, inspiration, motivation og sparring – det er det, vi giver hinanden i Powerjobsøgerne. Og det er det, der skaber jobsøgningsglæde.”I>

Til åbent hus kan du høre mere om, hvordan du kan blive en del af dette fællesskab, og hvordan du kan bruge fællesskabet til at komme videre i din jobsøgning.
Læs mere om Powerjobsøgerne her: www.powerjobsøgerne.dk

Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil nå at være med!
Du er velkommen til at besøge flere afdelinger. Powerjobsøgerne er sponseret af Jobindex.
Tilmeld dig her: www.powerjobsogerne.dk/powerweek-uge-35-2022

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen