Fremgang på jobmarkedet

Der er fremgang på jobmarkedet. I oktober måned blev der slået 18.700 jobannoncer op på internettet, det højeste antal siden oktober 2008, og for første gang i næsten 6 år er der nu over 20.000 forskellige job på Jobindex. De hurtigst voksende jobkategorier er informationsteknologi, ingeniører og teknik samt undervisning, der er vokset med ca. 25% i forhold til sidste år. Men der er tale om en bredt funderet fremgang, hvor alle jobkategorier er vokset med 10-20% i forhold til sidste år. Der er stadig tale om en svag fremgang, og der er langt op til niveauet i 2007 og 2008, hvor der blev slået over 30.000 jobannoncer op om måneden. Men det går i det mindste ikke tilbage, således som nogle økonomier og aktieinvestorer var bange for det ville gøre i sidste måned, og den pause i væksten, som vi så henover sommeren, er blevet afløst af fremgang igen. Fremgangen kan også mærkes hos Jobindex, hvor vi er vokset næsten 25% og har ansat 50 nye medarbejder siden nytår.
Læs rapporten fra Dansk Jobindex
Se jobbarometeret hvor det går frem
Se kvartalsregnskabet for Jobindex
Held og lykke med jobsøgningen! Venlig hilsen Kaare Danielsen