Facebook Jobs lukker

DR har i dag en historie om, at Facebook ikke fjerner halshugningsvideoer, selvom de bliver bedt om at gøre det. Facebooks politiske chef Martin Ruby fortæller, at det ikke er muligt for Facebook at blokere for videoerne, fordi afsenderne ændrer små detaljer ved videoernes tekniske format, når de deler dem. Facebook kan ellers godt finde ud af at fjerne billeder af bare bryster, men altså ikke af halshugninger.
Læs historien på DR Online

Men nu gør Facebook noget ved de falske jobannoncer, der har hærget Facebook Jobs. De lukker simpelthen Facebook Jobs i næste måned. Måske fordi politikerne er på vej med nogle regler om, at tech-giganterne skal tage ansvar for de annoncer, der bliver vist på deres tjenester. Jeg har tidligere skrevet om mine erfaringer med falske jobannoncer på Facebook Jobs.
Læs historien om Dumas Contracting

På Jobindex tager vi ansvar for vores indhold. Vi tjekker de jobannoncer, der ligger på Jobindex, og vi fjerner jobannoncer, hvis vi har mistanke om at vores brugere kan komme i klemme. Vi yder også juridisk bistand, hvis du kommer i juridisk klemme på grund af en falsk jobannonce, som vi ikke har fanget. Den sikkerhed har man ikke, hvis man læser jobannoncer hos tech-giganterne.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen