Godt nytår!

Arbejdernes Erhvervsråd har lavet en analyse der viser, at 1/3 af de 70.000 som mistede deres job under Corona-krisen, stadig er uden arbejde. En del er gået på pension eller er startet på en uddannelse, men der er også ca. 10.000, der stadig er ledige.

Det går rigtigt godt på jobmarkedet. Beskæftigelsen sætter nye rekorder, og der er nu 80.000 flere i arbejde end før Corona-krisen ramte. Og det ser ud til at fortsætte. Den sidste uge før jul var således den største uge i Jobindex 25-årige historie selvom det kun var en 4-dages uge.

Men hvis man skal skifte branche, så tager det lidt længere tid at finde et nyt job. Men der har aldrig været flere jobannoncer end netop nu, og der har aldrig været flere mennesker i arbejde end netop nu. Så der er gode muligheder, hvis man gerne vil lave noget helt andet.

Før jul lancerede vi en ny talenttest, hvor man kan få en ide om hvad man har talent for, og nogle forslag til hvor man kan bruge disse talenter. Det er ligesom vores persontypetest et godt sted at starte, hvis man overvejer at skifte karriere til noget andet.
Læs analysen fra Arbejdernes Erhvervsråd
Læs artiklen "Find ud af hvad du vil"
Prøv Jobindex Talenttesten

Godt nytår, og held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen