Phishing angrebet er afværget

Phishing angrebet på Jobindex og Jobnet ser ud til at være afværget i denne omgang:
  • Ingen passwords er afsløret, med mindre man er kommet til at indtaste dem
  • Nogle få tusinde brugere har fået tilsendt phishing-beskeder
  • Ingen brugere har så vidt vi ved mistet penge
Det skyldes ikke mindst jeres hurtige indsats, og det skal I have tusind tak for! Der gik kun 17 minutter fra vi fik den første phishing-besked, og til vi var på sporet af phisherne. Vi vil stadig gerne have jobrelaterede phishing-beskeder, uanset hvilken dansk site, de ser ud til at være sendt fra: support@jobindex.dk

Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe en sikker jobsøgning. Vi kender vores kunder og laver kvalitetssikring af jobannoncerne, vi fjerner dubletter og afviser mistænkelige jobannoncer, og vi evalueringer af arbejdsgiverne, så du kan læse om arbejdspladsen inden du søger job, så du kan finde et job, du bliver glad for.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen