Falske tip om bitcoins

Nogle har desværre misbrugt vores "Tip en ven" funktion til at sende mails med tip om bitcoin investeringer i stedet for at sende tip om jobannoncer, som den oprindeligt var beregnet til. Der er ingen, der har fået adgang til nogen oplysninger. Der er alene tale om, at nogen har brugt vores "Tip en ven" funktion på en anden måde, end den oprindeligt var tænkt.

Da mailene er sendt via vores servere kan vi forholdsvis nemt sætte en stopper for det, hvilket nu er gjort. Og jeg vil gerne fraråde at spekulere i bitcoins. De giver ikke noget afkast og har kun en værdi, hvis man finde nogle andre, der vil købe dem. Og det er ikke sikkert, at man kan blive ved med det.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen