Mange ledige it-studiepladser

67.425 har i nat fået at vide, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Men samtidig er 11.188 kvalificerede ansøgere blevet afvist. De har nu mulighed for at søge ind på en af de uddannelser, hvor der stadig er ledige pladser. Og det samme gælder dem der havde planlagt at rejse til udlandet, men hvor delta-varianten ødelægger deres rejseplaner.
Læs artiklen fra Jyllands-Posten

Der er bl.a. ledige pladser blandt it-uddannelserne og ingeniøruddannelserne, for der er 5% færre end sidste år, der er blevet optaget. Og da der er oprettet 5000 ekstra studiepladser i år, så er der stadig ledige pladser. Det er samtidig nogle af de uddannelser, der giver de bedste jobmuligheder efter studiet. For der kommer til at mangle 22.000 it-folk i 2030.
Læs artiklen fra Computerworld

Så hvis man er blevet afvist, eller man havde planlagt at rejse et sted hen der nu er ramt af Corona, så er det en god ide at kigge på listen over ledige studiepladser og overveje, om det ikke var en ide at starte på et studie i stedet for. For mulighederne for at komme ind har aldrig været bedre end i år, og man kan altid tage et sabatår senere i studiet.
Se de ledige studiepladser

Held og lykke med studierne!

Venlig hilsen Kaare Danielsen