Stort fald i ledigheden

Ledigheden faldt med 13.900 til 115.300 personer i maj måned. Det er det største fald på en enkelt måned siden 2007. Hos Jobindex har vi siden marts måned fortalt om et rekordhøjt antal jobannoncer. Det er derfor ikke overraskende at ledigheden falder i maj måned. Og der er formodentlig mere i vente, for jobannoncetallet ligger stadig meget højt. Der stadig mange ledige. Men der er også mange af vores kunder der fortæller, at de får færre ansøgere og at det er blevet sværere at finde nye medarbejdere.
Læs artiklen på Avisen.dk

Cheføkonom hos Børsen Steen Bocian og jeg har lavet et webinar om hvordan jobmarkedet ser ud lige nu. Det er et en-times webinar om beregnet for vores kunder, der fortæller om hvordan situationen er på jobmarkedet. Det handler om statistikker og grafer og nationaløkonomi, og om fordelen ved at bruge realtidsstatistikker som jobannoncetallet, fordi de er op til 3-6 måneder forud for de almindelige statistikker fra Danmarks Statistik.
Se webinar om jobmarkedet

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen