Jobindex var i TV2 Nyhederne i går med nyheden om, at der er tryk på jobmarkedet. Indslaget blev filmet hos Bryggeriet Skovlyst, der genåbner i maj måned og derfor har brug for flere medarbejdere. Der er 35% flere jobannoncer fra hoteller og restauranter og 75% flere jobannoncer fra frisører. Men det er ikke så overraskende. Den store nyhed er, at resten af erhvervslivet også er i gang med at ansætte flere medarbejdere. Der er således også 25% flere jobannoncer for sælgere. Det er et tegn på et erhvervsliv, der forbereder sig på vækst når restriktionerne bliver ophævet. Alt i alt blev der lagt 26.600 nye jobannoncer på nettet i marts måned sæsonkorrigeret. Det er det højeste niveau siden finanskrisen. Og både Jobindex og Jobnet oplevede det højeste antal nye jobannoncer på en enkelt måned nogensinde. Så selvom der er mange, der har mistet deres job, så er der altså også rekord mange job at søge. Læs analysen fra Dansk Jobindex
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen
Ansvarlig brug af dine oplysninger
Jobindex ønsker at tilbyde en service, der giver dig den bedste oplevelse. Til dette ønsker vi at bruge cookies og personoplysninger til statistik og markedsføring. Vi indsamler oplysninger om din enhed, tidspunkt, besøgte sider og din IP-adresse. Jobindex bruger egne cookies og cookies fra samarbejdspartnere. Vi og vores samarbejdspartnere opbevarer og/eller tilgår oplysninger på din enhed med henblik på at vise tilpassede annoncer og annoncemåling, tilpasset indhold, indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling.