Kom med til Powerjobsøgerne Live

I dag er det 1 år siden, at Corona-virussen lukkede landet ned. Og det fik jobsøgningsnetværket Powerjobsøgerne til at gå online og arrangere virtuelle arrangementer. Vi fejrer 1 års dagen med en stor konference, og du er inviteret med til denne inspirerende dag.

Hos Powerjobsøgerne, Danmarks største jobsøgningsnetværk, kan du helt gratis få massere af inspiration og sparring til din jobsøgning. Powerjobsøgerne har både fysiske og digitale tilbud, så du har mulighed for at deltage lige meget, hvordan din situation ser ud.

Powerjobsøgerne Live er Powerjobsøgernes landsdækkende, digitale fællesskab, som blev startet i forbindelse med første Corona-nedlukning i marts 2020. Det er nu et år siden, og i den forbindelse fejrer Powerjobsøgerne Live fødselsdag med inspirerende foredrag, jobsøgningstips og refleksion over året der gik samt tanker om fremtidens arbejdsmarked.

Arrangementet afholdes online på tirsdag den 16. marts kl. 09.30 – 12.00 og alle er velkomne til at deltage. Jobindex er sponsor for Powerjobsøgerne og Powerjobsøgerne Live.
Læs mere om fødselsdagen og se det fulde program
Meld dig ind i Powerjobsøgerne Live

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen