Jobindex har 25-års jubilæum

I denne uge er det præcis 25 år siden, den første version af Jobindex blev lagt på internettet. Den gang drømte jeg ikke om, at Jobindex ville blive et stort firma med næsten 300 medarbejdere. Vi har skrevet historien ned undervejs, og i anledning af 20-års jubilæet for 5 år siden offentliggjorde vi hele historien på internettet. Det er en spændende historie om kampen med aviserne og op- og nedture undervejs. Det er også internettets historie, fra den første tid hvor der kun var nogle få tusinde brugere på internettet, over dot-com boomet og dot-com crashet, og til i dag hvor alle bruger internettet, og hvor man må fortælle sine børn, hvordan man klarede sig før internettet.
Læs hele historien om Jobindex
Se foredrag om Jobindex historien

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen